Viborg Svane Apotek

Viborg Svane Apotek søger farmakonom til fast stilling.

Hvorfor skal du søge job hos os?

Det skal du, fordi vi er en rigtig god arbejdsplads. Og det er ikke bare noget, vi siger. Det fortæller vores medarbejdere også. Og lige nu har vi 4 medarbejdere på barsel. Så derfor kunne vi godt bruge et par ekstra hænder.

Hos os er visionen ”Godt at være kunde, Rart at være ansat”. Og det beskriver, hvilket apotek vi er. Vi har den gode kundeoplevelse i centrum. Der skal være tid til kunderne, så alle kunder får den bedst mulige service.

Vi har også det gode arbejdsmiljø i centrum. Vi vægter fællesskab og faglighed højt. Derfor starter vi hver dag ud med fælles, online morgenbriefing, hvor alle ansatte uanset arbejdssted deltager. Det sikrer det gode fællesskab og giver mulighed for at dele vores faglige viden med hinanden. Vi arbejder aktivt for at sikre det gode kollegaskab gennem sociale arrangementer.

Hos os ved vi, at ingen kan alt, men sammen kan vi det meste. Derfor arbejder vi for, at alle medarbejdere udnytter deres kompetencer bedst muligt. Det gør vi ved at skræddersy den enkeltes arbejdsopgaver efter ønsker og kompetencer.

Vores apotek består af 3 enheder, hovedapoteket Viborg Svane Apotek og de to filialer Viborg Rådhus Apotek og Overlund Apotek. Alle tre enheder ligger i Viborg by, og der er kun 10 minutters kørsel imellem.

Hvad tilbyder vi?

Vi søger en farmakonom til en fast stilling med timetal efter aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Svane Apoteket varetager B-vagttjenesten i Viborg. Derfor er der åbent alle hverdage fra kl. 8 til 21, lørdage fra kl. 8 til 13 og igen fra kl. 18 til 21 samt søn- og helligdage fra kl. 10 til 15. Alle farmakonomer deltager i vagttjenesten. Det betyder, at man har en aftenvagt ca. hver 3. uge og højst 4 weekendvagter om året.

Arbejdsopgaverne er selvfølgelig primært kundeekspedition. Derudover er der mulighed for at få flere forskellige ansvarsområder. For eksempel deltagelse i kvalitetsgruppen eller teamet omkring sundhedsydelser. Men vi tilpasser gerne arbejdsopgaverne efter dine kompetencer og ønsker.

Vi vaccinerer under APOVAC på alle tre enheder. Så her får du mulighed for at give kunderne en service med fagligheden i top.

Hvem søger vi?

Vi søger en farmakonom, som er opsat på at være en god kollega og på at levere service i topklasse til vores kunder. Det betyder ikke noget, om du har stor erfaring eller er nyuddannet.

Lidt om det praktiske på apoteket

Der er robot på alle tre enheder. Vi benytter PharmaNet, har Apostore robotter og er medlem af kæden APOTEKEREN. Vi er desuden uddannelsesapotek for farmakonom- og farmaceutstuderende.

Ansøgning?

Vil du vide mere om apoteket, så ring gerne til os på tlf. 8662 0022. Her kan de fleste af os hjælpe.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du spørge efter apoteker Rami Zeidan eller souschef Christian Hougaard.

Ansøgning, CV, eksamensbeviser, anbefalinger og andre relevante bilag sendes til 003rz@apoteket.dk

Samtaler afholdes løbende.

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning