Elefant Apoteket

Elefant Apoteket søger Farmakonom - Vil du være en del af et fantastisk team!

Vi søger en ny farmakonom. Vi er en stor organisation med apotek i Nykøbing Sj., Holbæk og i Jyderup. Primær arbejdssted aftales nærmere alt efter, hvilke ønsker du har. Vi er en organisation med plads til forskellighed, vi har højt til loftet, vi er modige og altid klar til at prøve nye ting af. Der er gode muligheder for et projekt, en ny ide eller netværksarbejde.

Vi tilbyder et job, hvor du selv er med til at definere dine opgaver; vi kan fx tilbyde:
• Hudplejeansvarlig
• Vaccinatør
• En del af følgende teams:
   Kampagne
   Dosis
   Dispensering og medicinbestilling på Skovhus Privathospital, Nykøbing Sj.
   Lægevagtskab på Holbæk Sygehus
• En del af vagtordning C, Nykøbing Sj.

Vi forventer, at du
• Spiller med på holdet og går aktivt ind i alle hverdagens udfordringer og opgaver på tværs af faggrupper
• Værdsætter den daglige kontakt med apotekets brugere
• Kan tilslutte dig apotekets værdier; Ansvar, Den gode kollega, Den gode arbejdsplads og Den gode kundeoplevelse

Vi tilbyder
• En varierende og spændende arbejdsdag
• Et stærkt fagligt miljø, der prioriterer faglighed over mersalg
• Gode, hjælpsomme kollegaer
• Plads til hinandens forskelligheder, udfordringer og styrker
• Imødekommende og lyttende ledelse
• Gode arbejdsvilkår, hvor vi selvfølgelig følger overenskomsten
• Vi har stort fokus på sundhedsydelser og er super dygtige til medicinsamtaler, genordination og TPI og forventer, at du bidrager til at fastholde og udbygge dette fokus.

Tiltrædelse: 1. februar 2023 eller efter aftale. Ansættelse 140-160 timer/måned

For yderligere oplysninger eller spørgsmål, kontakt apoteker Trine Frost (22657556, frost@apoteket.dk), souschef i Holbæk Anne Lund (5943 0138, elefant@apoteket.dk) eller souschef i Nykøbing Karina Hansen (5991 0085, aponyks@apoteket.dk). Vi byder gerne på en kop kaffe og en uforpligtende snak.

Fakta om Elefant Apoteket:
Vi er – foruden apotekeren - 5 farmaceuter, 32 farmakonomer, 5 farmakonomelever, 5 chauffører og 6 servicemedarbejdere.
3 apoteker; Holbæk, Nykøbing Sj og Jyderup
3 apoteksudsalg: Vig, Svinninge, Svebølle
Vi bruger Pharmanet, har robot i Nykøbing og i Holbæk og er medlem af kæden Apotekeren.

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning