Karup Apotek

Farmakonom søges til en varieret hverdag på Karup Apotek

Vi synes, at det vigtigt, at der er tid til at give kunderne en god service, og kollegaerne en god arbejdsdag. Derfor søger vi en farmakonom til en fast stilling på Karup Apotek.

Karup Apotek er et mindre apotek, hvor der både er skranke, forsendelse og veterinærafdeling. Og alle ansatte har mulighed for at være med i alle opgaver. Vi er en filial af Vildbjerg Apotek, som også har filialen Aulum Apotek. Men der er ikke rotation mellem afdelingerne.

Så Karup Apotek er stedet for dig, hvis du vil have en hverdag, hvor der er variation i arbejdsopgaverne, men hvor arbejdsstedet og kollegaerne ikke skifter hver dag.

Det vigtigste er naturligvis, at du brænder for at give vores kunder faglig rådgivning og service i top. Men hvis du er interesseret i andre ansvarsområder, kan vi også finde ud af det.

Vi er medlem af kæden Apotekeren og benytter Pharmanet og VetPharm.

Timetallet finder vi ud af, men vi forestiller os 140-160 timer om måneden. Tiltrædelse er hurtigst muligt, så vi holder samtaler løbende.

Har du lyst til at vide, kan du kontakte filialleder Maja Jeppesen eller apoteker Christian Hougaard på tlf. 97 10 17 00.

Ansøgning med eksamensbevis og andre relevante bilag sendes til Christian.Hougaard@apoteket.dk

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning