Frederiksberg Dalgas Boulevard Apotek

Farmakonom til fastansættelse

På Frederiksberg Dalgas Boulevard Apotek søger vi en farmakonom til vores stærke team. Vil du gerne have ansvar og mulighed for udvikling? Kunne du tænke dig at være med til at tegne fremtiden for et fagligt stærkt apotek i lokal området?

Du kommer til at indgå i teamet, der håndterer logistik, forsendelse og dosisdispensering samt være afløser på vores filial. Vi lægger vægt på at finde den rette til vores team, så derfor er vi åbne over for både nyuddannede eller farmakonomer med erfaring.

Vi er et godt hold, hvor der er plads til humor i hverdagen. Vi tager ansvar for os selv, hinanden og apoteket som helhed. Vi er et apotek med fokus på samarbejde og arbejdsglæde, og vi sætter fagligheden højt.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, er god til at planlægge og afslutte opgaver. Derudover er du vant til at indgå i et team og er god til at kommunikere.

Vi har filialen Apoteket Lille Bjørn på Nordens Plads, er DDKM akkrediteret, medlem af kæden A-apoteket, anvender PharmaNet og har robot på begge enheder. Vi er uddannelsesapotek for farmakonom- og farmaceutstuderende. Apoteket foretager vaccinationer og andre sundhedsydelser i samarbejde med Practio og Apovac.

Tiltrædelse 1. marts 2022 og timetal efter aftale.

Kontakt gerne apoteker Kristine Høje eller souschef Mathias Poulsen på 38864343, hvis du vil høre mere om stillingen. Ansøgning og CV sendes til 327kh@apoteket.dk 
Vi holder løbende samtaler.

Vi glæder os til at få dig med på holdet!

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600