Derfor gør en tandforsikring en forskel for dig!

Har du 30.000 kr. liggende til en uforudset tandlægeregning? Med den tandforsikring, du kan tegne lige nu, bliver du fri for at spekulere over det. Og ordningen kan også betale sig for dig, der er medlem af Sygeforsikringen danmark!

Gennem dit medlemskab af Farmakonomforeningen kan du som farmakonom i det offentlige, i industrien, i Grønland og på Færøerne LIGE NU tegne en tandforsikring. Ordningen gælder også for ledige. Forsikringen er bedre end både det som du som privatperson kan tegne, OG hvad man plejer at se i tandforsikringer tilbudt gennem fagforeninger. Og det kan også betale sig for dig der er medlem af Sygeforsikringen Danmark. Men du skal slå til nu! Muligheden kommer ikke igen.


Hvorfor skal du have en tandforsikring?

Måske tænker du, at du er dækket af din ulykkesforsikring. Og hvis du har sådan en, dækker den sikkert også fint, hvis uheldet er ude, og du falder på cykel og slår din tænder. Men hvis du skal have skiftet plomber, eller du måske har brug for en krone til dine tænder, så skal du selv til lommerne. Og den slags er dyrt. Her vil du kunne blive dækket af tandforsikringen, du som medlem kan tegne. Du kan få dækket udgifter for op til 30.000 kr. om året. Hvert år.

Regneeksempel
Her kan du se et regneeksempel på en af de mest almindelige behandlinger, folk får lavet: Plast på flere sider af en tand. Vær opmærksom på at der er en selvrisiko på 995 kr. om året. Når først man har betalt selvrisikoen én gang, så skal den ikke betales igen ved yderligere behandlinger samme år.

 

Tilpasset Billede Med Tænder Om Tandforsikring 2020

 

Ordning med stor potentiel betydning for medlemmers privatøkonomi
Farmakonomforeningens næstformand Ann-Mari Grønbæk siger.

 - Muligheden for at tegne en tandforsikring er ikke umiddelbart en kerneydelse for en fagforening, men for den enkelte kan muligheden for en så god og billig tandforsikring faktisk være en stor håndsrækning til privatøkonomien. Det er nok de færreste af os, der uden problemer kan hive 30.000 kr. ud af budgettet, og når det kommer til større tandarbejde som fx at få en krone eller at få skiftet flere plomber, så løber det hurtigt op.

Hun fortsætter:

 - Siden vi lavede en tandforsikring i overenskomsten på privat apotek har en lignende ordning været meget efterspurgt blandt andre farmakonomer. Derfor håber vi meget, at rigtig mange benytter sig af den her enestående mulighed. Det er lige nu chancen er der. For at ordningen bliver til noget, så skal 50 procent af målgruppen tilmelde sig. Tilmeldingsfristen er den 9. marts, så du skal tilmelde dig nu!

 

Du kan læse mere om ordningen og tilmelde dig her.

 

Du kan også tegne forsikring for din partner og store børn

Tilbuddet gælder ikke kun for dig. Hvis du tegner en forsikring til dig selv, er det muligt at tegne en tilknyttet forsikring for din ægtefælle/samlever, og for dine store børn når de er mellem 18 og 25. Forsikringen for ægtefælle/samlever og for store børn skal tegnes inden for 30 dage efter du selv er blevet tilmeldt, og du skal senest være tilmeldt den 9. marts. Hvis du får en samlever eller ægtefælle på et senere tidspunkt, kan I tegne en forsikring for vedkommende inden for 30 dage efter I er flyttet sammen/blevet gift. Og børn der ikke er blevet 18 endnu kan tegne en forsikring inden for 30 dage efter deres 18 års fødselsdag (skriv det evt. allerede i kalenderen nu).

 

Hvorfor har farmakonomer på privat apotek en tandforsikring i overenskomsten?
Farmakonomer ansat på privat apotek fik med overenskomsten i 2018 en tandforsikring ind i overenskomsten. Oveni fik de inden for en nu overstået periode mulighed for privat at tegne en forsikring for samlever/ægtefælle og store børn. Det er nøjagtig som i forsikringen, der nu tilbydes øvrige aktive medlemmer af Farmakonomforeningen, hvor pårørende også skal tilmeldes inden for en kort frist.

For ansatte i det offentlige kan vi imidlertid ikke lave en sådan ordning via overenskomsten. De offentlige arbejdsgivere vil nemlig ikke være med til at tegne en tandforsikring via overenskomsten. Men tandforsikringen er et gode, der kan være rigtig meget værd for medlemmerne, og derfor vil vi i Farmakonomforeningen gerne bruge vores mulighed for at skaffe medlemmerne uden for privat apotek en aftale, der er bedre end det, man som privatperson selv kan tegne.

Men hvordan så med betalingen? Er det ikke uretfærdigt at ansatte på privat apotek bare får det hele betalt, mens man som ansat i det offentlige, i industrien, i Grønland eller på Færøerne selv skal til lommerne og betale? Ikke rigtigt – for faktisk betaler farmakonomer på privat apotek også for deres ordning. Det gør de dels via en lille del af overenskomstmidlerne. Det vil sige penge, der ellers  kunne være blevet brugt på en lønstigning eller mere i pension. Derudover bliver de beskattet af ordningen.

 

Tegn forsikringen her (login på min side)

Det koster det

Det koster 840 kr. pr. medlem pr år.

For ægtefæller og børn koster forsikringen 970 kr. pr. person pr. år.

Tallene er inklusive en obligatorisk statsafgift. Selvrisikoen er på 995 kr. pr. person pr. året.

Til sammenligning vil det koste mere end tre gange så meget, hvis man som privatperson tegner en tandforsikring, og den vil stadig ikke dække helt så godt.

Forsikringssummen bliver opkrævet kvartalsvis sammen med medlemskontingentet.


Emneord

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600