Når man er færdiguddannet farmakonom har man ret til at bære farmakonomemblemet i sølv og emalje. Hvis du står over for at blive færdig, så sæt emblemet på din ønskeliste.
Det er eksamenstid, og efter eksamen følger normalt dimissionen. Men det er også coronatid, så desværre er denne festlige afslutning på et langt uddannelsesforløb aflyst – og i stedet erstattet af en online dimissionshøjtidelig.
Faglig stolthed og synliggørelse af kompetencer
Afslutningen på dit uddannelsesforløb til farmakonom betyder også, at du nu kan skilte med din faglighed med farmakonomernes emblem.
Emblemet signalerer faglig stolthed og er med til at gøre farmakonomer synlige som faggruppe. Det sender et signal om, at farmakonomer er kompetente til at rådgive og vejlede patienter og kunder – og er et symbol på, at farmakonomer tager ansvar for patientsikkerhed, og at faggruppen er en troværdig partner i sundhedsvæsenet.
Idé til eksamensgave
Mange farmakonomelever får Farmakonomforeningens emblem i eksamensgave fra uddannelsesapoteket.
Hvis I på jeres apotek beslutter, at farmakonomeleven skal have emblemet i gave, opfordrer vi til, at I bestiller det snarest.
Hvis du er tredjeårselev, og der ikke er tradition for, at elever på dit apotek får emblemet af arbejdspladsen, så kan du sætte emblemet på din ønskeseddel. Det gælder selvfølgelig også for dig, der for længst er uddannet, men som aldrig har fået købt emblemet.
Bestil via hjemmesiden
Emblemet er i sølv og emalje og kan bæres af aktive og passive medlemmer af Farmakonomforeningen. Emblemerne er nummererede. Emblemet koster 390 kr., som betales i forbindelse med bestillingen. Emblemet bliver sendt til dig, når vi har modtaget betalingen.