Selv om vi er nået i mål med meget, så er der fortsat kampe at tage for fagbevægelsen - og for Farmakonomforeningen - på arbejdsmarkedet. Dét markeres i dag.
Det startede i Paris i 1889. På to store arbejderkongresser, som markerede 100-året for den franske revolution, blev det besluttet, at 1. maj fremover skulle være Arbejdernes internationale kampdag.
Året efter blev første kampdag holdt i Fælledparken i København. Kravet var en otte timers arbejdsdag. Politiet havde dog forbudt arbejderne at gå optog gennem gaderne med udfoldede faner og flag. Synges måtte der heller ikke. Der måtte heller ikke sælges øl, og der måtte kun drøftes kravet om otte timers arbejdsdag til arrangementet i Fælledparken. Selv om hverken private eller offentligt arbejdsgivere ville give arbejderne fri til deltagelse, mødte 30-40.000 mennesker op.
Siden dengang er der blev kæmpet for ting, som mange måske tager for givet i dag:
Ferie med fuld løn, arbejdsgiverbetalt pension, løn under barsel, sjette ferieuge, løn under sygdom, barnets sygedag(e) etc. Masser af kampe – og mange resultater.
Kampen er ikke slut
Hopper vi frem til i dag, så kampen er langt fra slut, selv om mange forhold er blevet forbedret. For Farmakonomforeningen er en af mærkesagerne, at der stadig er lønforskelle mellem mænd og kvinder og mellem typiske mande-fag og kvinde-fag. Dén kamp er ikke slut.
Vi kæmper også for at skabe et bredere jobmarked for farmakonomer, for at udnytte farmakonomers kompetencer bedre på privat apotek og i sundhedsvæsenet i det hele taget og for at få en autorisation af farmakonomer. Senest har vi kæmpet for medlemmerne til OK24, hvor vi lige nu har åbnet for afstemningen for vores medlemmer på privat apotek om den aftale, som er lavet med Apotekerforeningen. Og så har farmakonomernes arbejdsmiljø også fyldt meget for os.
Der er stadig brug for at stå sammen og for fagbevægelsen. Med andre ord skal vi fortsat vogte over lønmodtagernes – og i vores tilfælde farmakonomernes – vilkår.
Kampen for otte timers arbejdsdag lykkedes for øvrigt i 1919 – seks dage om ugen vel at mærke. I 1990 kom 37-timers arbejdsuge, som mange nok tager som en selvfølge i dag.
Uanset, om du skal arbejde i dag eller har en halv- eller hel fridag, så vil vi ønske jer alle en rigtig god 1. maj!
