Ny uddannelse til farmakonomer

Farmakonomuddannelsen skal være en professionsbachelor

Farmakonomuddannelsen skal være en professionsbachelor. Det skal ske både fordi samfundet har brug for bedre uddannede farmakonomer, og fordi den nuværende uddannelse ikke er fuldt integreret i det ordinære uddannelsessystem. Det går blandt andet ud over mulighederne for efteruddannelse og specialisering. Derfor er jeg glad for, at professionshøjskolerne VIA og KP nu står i spidsen for at udvikle uddannelsen.

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
  • Bacheloruddannelsen skal sikre kompetencer til at løse mange af de nye opgaver, der følger af et stadig mere specialiseret sundhedsvæsen, og hvor farmakonomer skal kunne indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. 
  • Den nye uddannelse skal sikre, at farmakonomer må løse flere opgaver på fremtidens apoteker, sygehusapoteker, kommuner, regioner, lægepraksis, stat og industri – og skal dermed styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor mange sundhedsydelser relateret til medicin flytter tættere på borgerne.
  • Uddannelsen er p.t. hovedsaligt målrettet privat apotek. Der er brug for stærkere kompetencer også udenfor privat apotek, der passer til fremtidens arbejde på sygehusapotek, lægepraksis og i kommuner.
  • Ønsket om at løfte uddannelsen til en professionsbachelor bliver støttet af en bred alliance af sundhedsprofessionelle, der til dagligt leder, ansætter eller arbejder sammen med farmakonomer, blandt andre Danmarks Apotekerforening, Pharmadanmark, Danske Sygehusapoteker, Farmakonomskolen og Sundhedskartellet.
  • Arbejdet på at få udviklet en ny uddannelse er i fuld gang, og VIA University College og Københavns Professionshøjskole leder arbejdet. 
  • Der forventes første optag farmakonom-professionsbacheloruddannelsen i 2025.

Kontakt

Ann-Mari Grønbæk
Ann-Mari Grønbæk

Formand

Dir.tlf: 2323 4711

amg@farmakonom.dk

Bjørn Klinke
Bjørn Klinke

Afdelingschef for politik og kommunikation

Dir.tlf: 2677 2640

bjk@farmakonom.dk


Emneord