Farmakonomforeningen

Vil du stå i spidsen for Farmakonomforeningens organiseringsindsats?

Farmakonomforeningen søger en organiseringskonsulent, som vil være med til at styrke medlemsfællesskabet og gøre en forskel for vores medlemmer – både under uddannelse og i arbejdslivet.   

Som organiseringskonsulent får du ansvaret for foreningens samlede organiseringsindsats – det vil sige foreningens arbejde med at sikre, at medlemmerne fortsat oplever værdi i deres medlemskab, og at de føler sig som en del af et stærkt og relevant fællesskab, de har lyst til at engagere sig i og blive i.

Det betyder blandt andet, at du:

  • Er ansvarlig for at drive og udvikle vores organiseringsindsatser – lige nu er der et særligt fokus på farmakonomelever og overgangen fra elev til nyuddannet
  • Er tovholder på hele elevområdet og står for at sikre sammenhæng og de rigtige medlemstilbud – fra at planlægge og afholde foreningens store elevweekend en gang årligt, lave velkomst- og rådgivningsarrangementer på skolen til at udvikle nyt mail/nyhedsflow til eleverne.
  • Er ansvarlig for at drifte foreningens medlemstilbud: Vores initiativpulje, netværk og webinarer
  • Deltager i eller er projektleder på strategiske udviklingsprojekter, som skal styrke foreningens medlemsfællesskab og medlemsværdi

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du;

  • Kan tænke strategisk og er proaktiv
  • Trives med at spænde bredt over mange forskellige opgaver 
  • Du kan lide både at sidde i udviklingsrummet og få idéer – men motiveres også ved at være den der drifter, når idéer bliver til handling.
  • Har et godt overblik, arbejder selvstændigt og systematisk
  • Får energi i mødet med medlemmerne – og af at koordinere og facilitere medlemsarrangementer – fra webinarer, netværksmøder til velkomstmøder for nye elever
  • Kan formidle – både mundtligt og skriftligt
  • Har politisk forståelse – og kan arbejde i en politisk organisation
  • Er en holdspiller, der er god til at række ud og søge faglig sparring

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et lille og velfungerende sekretariat med højt til loftet og kort vej til en god snak med kollegaen ved kaffemaskinen. Hos os får du:

  • Mulighed for at sætte dit præg på foreningens strategiske retning og indsatser
  • Gode arbejdsforhold og vilkår - og mulighed for hjemmearbejde
  • Knald god frokost, adgang til motionsrum og en arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden og har en uhøjtidelig tone, hvor du gerne må grine højt.
  • Gode muligheder for at styrke dine organiseringskompetencer gennem bl.a. vores netværk med andre organisationer
  • Hos os er der ikke langt fra idé til handling – og ikke langt til formandskontoret.

Om Farmakonomforeningen

Vi er en fagforening og en professionsforening, der arbejder for farmakonomers løn, arbejdsvilkår og faglige udvikling. Vi er et mindre sekretariat med 17 medarbejdere.

Vores medlemmer arbejder primært på apoteker og i den private og offentlige sundhedssektor. Vi repræsenterer ca. 5.000 medlemmer.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV senest den 15. juni 2025 kl. 10 til nro@farmakonom.dk.

Stillingen er fuldtid, og du refererer til foreningens direktør Nicolai Robinson. Tiltræden er 1. september eller tidligere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Nicolai Robinson på telefon 2843 4217 eller chefkonsulent Mette Johansen på telefon 2892 1303.

Vi forventer at holde første samtale 19. juni 2025 og en opfølgende samtale den 25. juni 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning