Opret selv et netværk

Som medlem af Farmakonomforeningen kan du oprette dit eget netværk. Vi hjælper dig med opstarten og med at reklamere for netværket.

Preview COLOURBOX17646759

Synes du medicingennemgang er top spændende? Er du elev og vil gerne sparre med andre elever? Eller vil du gerne udvikle dine kompetencer som uddannelsesansvarlig sammen med andre uddannelsesansvarlige? Eller synes du måske det kunne være spændende at lave et netværk med fokus på lægepraksis?

Der er stort set ingen begrænsninger, hvad et tema for et netværk kan være. Farmakonomforeningen starter løbende en række nye netværk op, men du kan til hver en tid kontakte os, hvis du gerne vil starte et nyt netværk op, der fokuserer på lige netop din interesse. Vi hjælper dig med opstarten og med at reklamere for netværket.

Når du har søgt om at starte et netværk, vil du blive kontaktet af en konsulent fra foreningens sekretariat, som vil hjælpe dig med at starte det.

Hvis du gerne vil oprette et netværk, så bliver du tovholder på netværket. Det vil sige, at du hjælper foreningens sekretariat med;

  • få beskrevet netværksfokusset rigtig godt, så vi kan få en masse gode medlemmer til at melde sig til.
  • beslutte de 4 første mødetidspunkter. 
  • planlægge tema for det første opstartsmøde

Herefter bliver dit netværket oprettet på hjemmesiden, hvor andre medlemmer kan søge om at blive medlem, og vi sørger for at reklamere for dit netværk i vores nyhedsbreve mm.

En konsulent fra sekretariatet deltager i jeres første netværksmøde, her hjælper konsulenten med at starte netværket, lave en netværkskontrakt og vælge temaer for jeres resterende møder. Herefter har I selv ansvaret for at drive netværket videre.

Søg om at oprette et netværk

Det er nemt at oprette et netværk. Udfyld ansøgningsformularen nedenfor, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Rammen for netværk i Farmakonomforeningen

Netværk i Farmakonomforeningen foregår som udgangspunkt virtuelt

Netværket mødes fire gange online i 1,5 times tid hver gang. Mødedatoerne planlægges inden netværket går i gang.

Man får opstartshjælp fra foreningens sekretariat og hjælp til at reklamere for netværket.

Det første møde foregår en hverdag ml. kl. 8-9.30. På dette møde planlægger I datoer og tidspunkter for de kommende møder i netværket, som kan ligge på andre tidspunkter, hvis du og de andre netværksdeltagere ønsker det. 

En konsulent fra sekretariatet deltager i jeres første netværksmøde, hvor I får hjælp til at starte netværket, lave en netværkskontrakt og vælge temaer for jeres møder. Herefter har I selv ansvaret for at drive netværket videre.

Spørgsmål?

Tine Irming Blomhøj
Tine Irming Blomhøj

Konsulent - karriere og medlemsrelationer

Dir.tlf: 3318 9045

tib@farmakonom.dk

Mette Lisbeth Johansen
Mette Lisbeth Johansen

Chefkonsulent - Organisation og Medlemsrelationer

Dir.tlf: 2393 4388

mlj@farmakonom.dk


Emneord