Gå til sidens indhold

Husk, at du lige nu kan stemme om din overenskomst på privat apotek og i det offentlige. Tjek din mail og stem. Din stemme er vigtig!

Har du fejret farmakonomerne?

Hvert år – den tredje tirsdag i oktober – bliver der fra international side lagt op til at fejre Pharmacy Technician Day - den internationale farmakonomdag.

Formålet med dagen er at vise, hvilken rolle farmakonomer spiller i frontlinjen i sundhedsvæsenet, og hvordan det kommer patienter og medicinbrugere til gode. Årets illustration handler om at svæve til nye højder - og det kan man vist roligt sige, at de danske farmakonomer gør. Både i det private og i det offentlige er der stor efterspørgsel efter farmakonomernes kompetencer som lægemiddelkyndige.

Initiativtagerne opfordrer til, at man fejrer Pharmacy Technician Day ved at lave opdateringer på de sociale medier, der viser dagligdagen som farmakonom – og at man bruger hashtagget #RxTechDay. 

Danske farmakonomer kan også bruge #jegerfarmakonom. Hvis du vil være med i fejringen, så kan du lægge fotos af farmakonomer i frontlinjen op på de sociale medier, som du er på.

Rxtechday Stor
Rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe dig

Som medlem af Farmakonomforeningen kan du få en karrieresamtale med en af vores rådgivere. Samtalen fokuserer på dine muligheder for at udvikle dig fagligt og karrieremæssigt – enten i dit nuværende job eller i et nyt job. Vi har indsigt i arbejdsmarkedet og hvordan det udvikler sig. Og vi kender dine muligheder som farmakonom.

Kontakt os på tlf. 3312 06 00 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk