Sæt kryds i kalenderen – og overvej om en aktiv rolle i Farmakonomforeningen er noget for dig

I efteråret er det valgtid i Farmakonomforeningen. Her kan du stille op til en "fri plads" i Hovedbestyrelsen - og på efterårets generalforsamlinger i foreningens kredse, er der også valg til kredsbestyrelserne.

Valg I Farmakonomforeningen

Vil du med på holdet og få indflydelse, viden og indsigt i fag og fagpolitik? Så er en fri plads i hovedbestyrelsen eller en bestyrelsespost i din kreds måske noget for dig? Overenskomstforhandlingerne banker på døren, og foreningen har skruet op for sine arrangementer, så der bliver masser af spændende at tage sig til og diskutere.

Du behøver ikke at have erfaring med bestyrelsesarbejde for at stille op til et af valgene -  men du skal have interessen og engagementet, der skal til for at gøre en forskel for farmakonomerne. Som nyvalgt politiker i Farmakonomforeningen tilbydes du i øvrigt et introduktionsforløb til bestyrelsesarbejdet, så du bliver klædt godt på.

Her er datoerne – sæt kryds i kalenderen

Valg til kredsbestyrelserne – generalforsamlinger i efteråret

29. september – Generalforsamling i Kreds Sjælland
30. september – Generalforsamling i Kreds Hovedstaden
6. oktober – Generalforsamling i Kreds Nordjylland
7. oktober – Generalforsamling i Kreds Midtjylland
8. oktober – Generalforsamling i Kreds Syddanmark

 

Tidsplan for valg til frie pladser

  1. september – Der åbnes for at melde sit kandidatur
  2. oktober kl. 12 – Frist for at melde sit kandidatur til en fri plads
  3. 28.oktober – 11. november kl. 12 – Urafstemning om valg til frie pladser hvis der er flere kandidater

Kriterier for opstilling

Opstilling til en fri plads i hovedbestyrelsen:

  • Du skal være aktivt medlem af Farmakonomforeningen, og du skal være færdiguddannet.

Opstilling til kredsformand og til kredsbestyrelsen:

  • Du skal være aktivt medlem af Farmakonomforeningen, og du skal være færdiguddannet.
  • Du kan kun stille op i den kreds, som du tilhører. Du hører til den kreds, hvori din arbejdsplads geografisk er beliggende. Kredsene er geografisk opdelt efter myndighedernes regionale opdeling.

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk

Rådgivning