Farmakonom søges til Nykøbing F. Svane Apotek – arbejde hver 4. weekend
Vi søger farmakonomer, der ønsker at arbejde et sted, hvor faglighed, ansvar og samarbejde er tydeligt prioriteret.
Hos os er rollen klar:
Du er en central del af kundemødet og den faglige kvalitet – og du arbejder i en hverdag, hvor der er struktur, retning og plads til at udvikle sig. Der er to stillinger ledige, som kræver forskellige kompetencer:
Stilling a: Faglig skranke og kampagne
- Rådgivning og ekspedition i skranken
- Medicinsamtaler og TPI
- Faglig sparring med kollegaer (lange morgenmøder afvikles)
- Deltagelse i relevante udviklingsaktiviteter, herunder kampagner og salg
Stilling b: Forsendelse og e-handel
- Rådgivning og ekspedition i skranken
- Medicinsamtaler og TPI
- Faglig sparring med kollegaer
- Forsendelse og e-handel
Der er mulighed for at udvide ansvarsområder afhængigt af dine kompetencer og ambitioner for begge stillinger.
Hos os får du:
- En arbejdsplads med tydelig ledelse og klare prioriteringer
- Indflydelse på din arbejdsdag inden for rammer, der fungerer for fællesskabet
- Mulighed for faglig udvikling og kompetenceløft
- Et team, hvor samarbejde ikke er noget, vi taler om, men noget vi praktiserer
Vi arbejder struktureret med både kvalitet (Apo Q) og samarbejde, og vi forventer, at du tager ansvar – både for din egen opgave og for helheden.
Vi forestiller os, at du:
- Er farmakonom og har faglig stolthed og lyst til at udvikle dig
- Bidrager aktivt til samarbejdet og vil fællesskabet
- Trives i en hverdag med både tempo og struktur
- Deltagelse i vagt C-ordningen. Vagter fordeles fair mellem alle, og alle har individuelt tilpasset skema.
- Du kan vælge at arbejde hver 4. weekend, hvis det passer dig bedst. Arbejde i filial på fast basis vil være en mulighed.
- Timeantallet – gerne 135-160 timer pr. mdr.
Praktisk:
Begge stillinger er faste med opstart 1. sep. 2026, gerne før, men ellers efter aftale. Ansøgningsfrist: 22. juli 2026 (samtaler afholdes løbende) for begge stillinger. Angiv gerne, hvilken stilling du foretrækker.
Kontakt souschef Signe Nielsen på 136sn@apoteket.dk for spørgsmål.
Send ansøgning og CV til samme mail. Alle henvendelser behandles fortroligt.