Det er en kendsgerning, at der inden for hver eneste faggruppe i landet er en procentdel, der vil noget andet end det, de umiddelbart – i forhold til deres uddannelse – er sat i verden for. Men det er også en kendsgerning, at langt de fleste farmakonomer fortsat vælger at arbejde på privat apotek. Måske er det et særligt “apoteksgen”.
Men det er også en kendsgerning, at langt de fleste farmakonomer fortsat vælger at arbejde på privat apotek.
Måske er det et særligt “apoteksgen”, som elsker kundekontakten, rådgivningen og det hele tiden at være med på seneste nyt indenfor lægemiddelbehandling. Og måske er det sparringen med kollegerne om, hvordan “vi tackler fru Larsen”, eller nærheden til ledelsen, som man holder af.
Den såkaldte work-life-balance, hvor arbejdslivet skal være foreneligt med familielivet, spøger derude. I flere reportager om farmakonomer i nye typer jobs, benævnes arbejdstiden – måske fejlagtigt – som en barriere i forhold til at være på privat apotek. Men som Stine Matthiessen fra Vojens Apotek, siger:
– Når så mange farmakonomer vælger at arbejde på landets apoteker, kan det ikke være så ringe endda. Kært barn har mange navne. Men i det følgende handler det slet og ret om: Arbejdsglæde.
Arbejdsglæde er: Godt arbejdsmiljø og høj faglighed
Kommunikation med kunder og med andre faggrupper omkring dosisdispensering, men også med kollegerne fylder meget i arbejdsglæden som farmakonom på apotek: – Vi lytter og sparrer med hinanden.
Stine Matthiesen har været på Vojens Apotek, siden hun blev uddannet som farmakonom i 2006. Og det skønt hun – da hun var under uddannelse på apotek i Tønder – svor, at hun aldrig ville sidde fast og aldrig være mere end fem år det samme arbejdssted.
– Men så fandt jeg jo altså bare det bedste sted. Og en chef, der både vil arbejde med arbejdsmiljøet og det faglige. En chef, der går op i, at vi har det godt. Så enkelt udtrykker Stine Matthiesen sin glæde over at være farmakonom på privat apotek.
Og mens hun bifalder, at farmakonomer kan komme til overalt, og at både lægemiddelvirksomheder, plejehjem og sygehuse i stadig stigende grad efterspørger farmakonomkompetencer, er hun sikker på selv at være på rette sted.
– Jeg elsker kundekontakten og rådgivningen. Og det hele tiden at være med på seneste nyt indenfor lægemiddelbehandling, fortæller hun.
– Det er kommunikationen, der fascinerer mig, fortsætter Stine Matthiesen.
– Med kunden, hvor der skal lyttes og holdes skarpt øje med alarmklokker. Og i forhold til mit fagspeciale dosisdispensering, hvor også kommunikation og forståelse for andre faggruppers arbejde er meget vigtig. Her tænker jeg på både læger og sygeplejersker på sygehuse og i lægepraksis, der ringer, når patienter indlægges, og mange tråde skal samles.
En god chef
For Stine Matthiesen er et spændende og godt job helt afhængig af, hvilket menneske man er, og hvilke behov man har.
– Det er essentielt at have en god apoteker, som både forstår vigtigheden af at arbejde med det faglige, og som også selv kan lide at arbejde med det, understreger hun.
– Og på vores apotek er der altid mulighed for at sætte noget i gang – blandt andet projekter, som vi jo endda kan søge om penge til via Udviklingspuljen.
Hun har da overvejet at prøve et andet job. Men for det første er hun super glad for det, hun laver. Og endelig er hun langt fra sikker på, hun ville trives andre steder end på apotek.
– På sygehusapotek kan der være lidt længere til ens leder, så en beslutning ikke kan tages hurtigt. Og så tænker jeg, at det konstant at spare og tænke økonomi er en meget stor del af arbejdet. I industrien ville jeg mangle det faglige og ville hurtigt føle, jeg kom bagud og blev sat af, fortsætter Stine Matthiesen, der sammen med apotekets øvrige personale hver morgen opdaterer hinanden, ligesom der hver 14. dag afholdes informationsmøder med undervisning og tackling af utilsigtede hændelser. Herudover har apotekets ansatte ugentligt 15 minutters læsetid med opdatering inden for diverse nyheder relateret til deres faglige virke.
Organisering
Når det kommer til arbejdstiden mener Stine Matthiesen, at det handler om at organisere sig på en ordentlig måde. Vojens Apotek har åbent kl. 9-17.30 i hverdagen og kl. 9-13 lørdag. Alle har mulighed for at gå tidligt hjem nogle dage og deles om de sene tider andre dage. Dem, der har hjemmeboende børn, kan vælge at arbejde hver anden lørdag mod at gå tidligt hjem i hverdagen.
– Måske er vi bare meget privilegerede i Vojens. Vores apoteker har ingen filialer. Det betyder, at vi alle kan mødes hver morgen, og alle ved, hvordan “man står i dag”, hvis man har haft en dårlig start. For vi lytter, hjælper og sparrer med hinanden, slutter hun.
