Kom med til årets store faglige begivenhed med fokus på farmakonomfaget

Gå ikke glip af årets store faglige begivenhed, når Farmakonom Dagen løber af stablen søndag den 3. maj med inspirerende oplæg, faglige postere, tid til at netværke og stor faglig messe.

Farmakonom Dagen er en tilbagevendende faglig begivenhed, hvor der sættes spot på farmakonomfaget.

Farmakonom Dagen 2020 bliver holdt søndag den 3. maj i Odense Congress Center. Der vil være shuttlebusser til og fra Odense Banegård ved arrangementets start og slut.

Vær med til en dag med masser af inspiration
Dagen starter med spændende faglig messe og mulighed for morgenmad fra kl. 9.00. Derefter vil der være fælles velkomst og oplæg, inden dagen byder på parallelle sessioner, hvor man som deltager har mulighed for at melde sig til dét, der fanger ens faglige interesse. Der vil i dagens sessioner blive sat spot på farmakonomfagligheden og spændende karriereforløb, blive gået i dybden med faglige emner og blive rettet fokus på tværfagligt samarbejde.

Midt på dagen er der frokost og mulighed for at netværke med tidligere kolleger og studiekammerater og andre fagfæller. Der vil også være mulighed for at fordybe sig i den faglige messe. Om eftermiddagen er der igen parallelle sessioner med fagligt fokus. Dagen er fyldt med foder til de små grå helt til det sidste, hvor Peter Lund Madsen (HjerneMadsen) går på scenen og sender deltagerne hjem med et inspirerende oplæg lagret i hjernefolderne.

Få en spændende dag med dine kolleger
Farmakonom Dagen er årets bedste netværksmulighed for farmakonomer, og der er garanti for faglig inspiration. Tal med dine kolleger og sørg for at I får en plads på denne fantastiske fagfestival, som er åben for alle farmakonomer og farmakonomelever, der er medlemmer af Farmakonomforeningen.

Programmet vil løbende blive opdateret på farmakonom.dk, hvor du også vil kunne tilmelde dig, når der i begyndelsen af februar åbnes for tilmelding.

Prisen er 150 kr. indtil 1. april, derefter 250 kr.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning