Tragisk dødsfald kunne have været undgået

Endnu en medborger har mistet livet på grund af forkert håndtering af medicin. Denne gang er den gal på et behandlingssted for misbrugere, hvor en person fik 60 mg. metadon – selvom personen aldrig har været i metadonbehandling.

Tabletter

Dette er langt fra en enkeltstående sag. Styrelsen for Patientsikkerhed lavede i 2017 tilsyn på 132 bosteder og behandlingssteder, og der var problemer på 124 af stederne - håndtering af medicin gav især anledning til problemer.

- Hvis vi skal undgå flere tragiske sager, hvor nogle af samfundets udsatte borgere kommer til skade eller mister livet på grund af medicinfejl, skal der altså ændres på tingene. Et godt sted at starte vil være at tilknytte sundhedsfaglige personale, gerne farmakonomer, hvis kernekompetence netop er at håndtere og rådgive om lægemidler, til landes bosteder, lyder det fra Farmakonomforeningens formand, Christina Durinck.

Hun fortsætter:

- Der skal ændres på tingene. Vi kan ikke være andet bekendt over for samfundets udsatte borgere og de familier, der tragisk mister én, som de holder af.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning