Vi skal understøtte medlemmerne, når de skaber nye stillinger i det offentlige

Som repræsentant for den offentlige sektion taler jeg “deres sag” i hovedbestyrelsen. Flere og flere farmakonomer får job i det offentlige sundhedsvæsen, og det er fantastisk at se, at de offentlige arbejdsgivere efterspørger vores kompetencer. Sådan lyder det fra Farmakonomforeningens næstformand, Tina van der Klein, om arbejdet i foreningens hovedbestyrelse.

Tina Van Der Klein Beskåret

 - Der er udvikling på området, og der bliver lavet nye stillinger hele tiden, hvor vores kompetencer bruges på nye, innovative måder, lyder det fra næstformanden. Hun fortsætter:

 - Mange medlemmer i det offentlige er selv med til at skabe stillingerne. Som forening skal vi hjælpe dem så meget som muligt med at kunne italesætte, hvad deres kompetencer er, og hvorfor de offentlige arbejdspladser har brug for farmakonomer.

- I den kommende tid vil overenskomstforhandlingerne blive prioriteret højt og fylde meget på mit bord. Vores arbejde og kompetencer skal anerkendes gennem attraktive vilkår og løn, og vi skal synliggøres endnu mere i det offentlige sundhedsvæsen.

Flere og flere farmakonomer får job i det offentlige sundhedsvæsen, og det er fantastisk at se, at de offentlige arbejdsgivere efterspørger vores kompetencer.

Tina van der Klein Næstformand

 - Som ny næstformand har jeg fremadrettet en ny todelt rolle, som jeg glæder mig til at udfylde. Jeg er fortsat den offentlige sektions stemme, men jeg har også har æren af at skulle arbejde med alle foreningens medlemmer, som er ansat i både industrien, på privat apotek, i det offentlige, på Færøerne og eleverne.

Tina van der Klein, 43 år, formand for den offentlige sektion samt foreningens næstformand

Uddannet i 2005, har 15 års erfaring som farmakonom. Farmakonom på Region Hovedstadens Apotek. Medlem af sektionsbestyrelsen siden 2011, sektionsformand siden oktober 2015.

Medlem af: Hovedbestyrelsen, udpeget som næstformand fra november 2020, Den offentlige sektionsbestyrelse, formand for Sundhedspolitisk udvalg og medlem af Forhandlingsudvalget på det offentlige område.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning