Der er behov for større fokus på plejehjemsbeboeres medicinforbrug

En ny videnskabelig undersøgelse viser, at vores ældre indtager rigtig meget medicin – også medicin med tvivlsom effekt. Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at stoppe unødvendig medicinering i den sidste del af livet. Farmakonomen har talt med en af forskerne bag den store undersøgelse – som måske også viser, hvorfor farmakonomer kunne være en del af løsningen.

Tegning Farmakonomen Medicinforbrug På Plejehjem Nedskaleret
Farmakonomen nr. 1 sætter fokus på de ældres medicinforbrug på plejehjemmene

En af hovedforfatterne bag den nye, store dansk undersøgelse af ældres medicinforbrug på plejehjem er Carina Lundby, ph.d. fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital med speciale i afmedicinering med særligt fokus på ældre. Hun er ikke i tvivl om, at der er god grund til at kigge nærmere på håndteringen af de ældres medicinforbrug.

- Vores studie viser, at vi er gode til at udskrive og forebygge, men måske mindre gode til at stoppe behandling igen i Danmark. Nogle beboere kan have startet en behandling for 10 til 15 år siden, hvor det helt sikkert har givet rigtig god mening. Det er bare ikke sikkert, at det fortsat gør det flere år senere med et ændret sygdomsbillede. Både plejepersonale og pårørende kan være en vigtig brik, som kan spørge ind til medicinforbruget og behovet for det, opsummerer Carina Lundby.


Carina Lundby, ph.d., står bag en stor undersøgelse af medicinforbruget på danske plejehjem.

Farmakonomer kan gøre en forskel
Kunne farmakonomer også spille en rolle i den henseende?
- Farmakonomer er også et god bud. I det hele taget har plejehjemsbeboerne behov for nogen, der sætter sig ned med dem, lytter til deres behov og oplevelser med medicinen og vurderer, hvad de har behov for, konstaterer Carina Lundby.

Farmakonomer kan for eksempel spille en rolle, når de ældre går fra sekundær til primær sektor i sundhedsvæsenet og være med til at sikre en bedre overlevering omkring medicinforbrug.

Farmakonom Jette Seidelin arbejder til daglig på rehabiliteringsafdelingen i Hillerød, Hillerød kommune. Hun nikker genkendende til mange af resultaterne i den undersøgelse, som Carina Lundby og hendes forskerkolleger har lavet af medicinforbruget blandt de ældre (på plejehjemmene) i Danmark.
- Vi havde en borger, som fik over 20 lægemidler. Efter gennemgang af hans medicin kom han ned på ni til ti tabletter om dagen. Og han fik det efterfølgende væsentlig bedre, fortæller Jette Seidelin.

Underviser sosu-assistenter
På plejehjemmene er det især sosu-assistenter, der arbejder med de ældre beboere. Jette Seidelin har på sit arbejde netop udviklet sit eget undervisningsprogram, så hun er med til at klæde sosu-eleverne på til at få større medicinforståelse. Hun underviser dem blandt andet i, at ældre mennesker optager og udskiller medicin meget langsommere end yngre mennesker.


Farmakonom Jette Seidelin oplever, at hendes arbejde med medicinhåndtering gør en forskel.

Jette Seidelin får selv den tilbagemelding på sit arbejde, at hun er med til at styrke det øvrige personale i deres arbejde med borgerne, ligesom hun kan tale med lægerne på en anden måde end faggrupper, som ikke er uddannet i at håndtere medicin.

Hun er derfor sikker på, at tværfagligt samarbejde på tværs af de sundhedsprofessionelle gør en afgørende forskel. Også når det kommer til at sikre, at de ældre får den rette mængde medicin.

96-årig får 14 daglige tabletter
Vita Werner Jensen er pårørende til sin ældre mor på 96 år, som har boet på et plejehjem i Aalborg Kommune gennem en længere årrække. Hun er meget tilfreds med morens pleje, men har også noteret sig morens store medicinforbrug.

- Min mor tager 14 tabletter – hver dag. Otte af dem er panodiler, som hun får på grund af smerter i knæene. Det skal dog siges, at smerterne ikke er gået væk – trods den store, daglige dosis af panodil igennem flere år, fortæller Vita Werner Jensen.

- Jeg talte på et tidspunkt med en yngre læge, som sagde: ’Vi er gode til at udskrive medicin, men vi er ikke så gode til at stoppe med det igen.’ Jeg synes derfor, at det ville være godt, hvis der er nogen, som ville tage hånd om det, og i min mors tilfælde se mere detaljeret på, hvorfor hun får den medicin, som hun gør – og om det har nogen positiv virkning, siger Vita Werner Jensen.

Farmakonomformand: Plads til flere farmakonomer i plejesektoren
Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk, er ikke i tvivl om, at farmakonomernes kompetencer inden for netop medicinhåndtering kan anvendes meget mere i pleje- og ældresektoren.

- Vi ser allerede, at der er ansat farmakonomer rundt omkring i plejesektoren – men der er plads til flere. Undersøgelsen af medicinforbruget på plejehjemmene giver en fornemmelse af, at vi som samfund i endnu højere grad bør sætte den enkelte ældre borgers medicinforbrug og velbefindende. Her tror jeg på, at farmakonomerne kan indgå i et samspil med de andre faggrupper i plejesektoren for at skabe det bedst mulige og værdige liv for vores medborgere i de sidste leveår, siger Ann-Mari Grønbæk.

Hun fortæller, at Farmakonomforeningen arbejder målrettet for at udvide arbejdsmarkedet for farmakonomerne og har for øje, at farmakonomerne har eller får de kompetencer, som bliver efterspurgt – også i fremtiden.

Læs hele temaet om medicinering i plejesektoren i Farmakonomen nr. 1, 2021. Bladet kan læses online her

 


Emneord

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600