Plejehjemsbeboere får (for) meget medicin

Der er nu belæg for at tage et grundigt kig på medicinforbruget på de danske plejehjem. En videnskabelig undersøgelse viser nemlig, at vores ældre indtager rigtig meget medicin – også medicin af tvivlsom gavn.

Hovedtegning

Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at stoppe unødvendig medicinering i den sidste del af livet. Farmakonomen har talt med en af forskerne bag den store undersøgelse – som måske også viser, hvorfor farmakonomer kunne være en del af løsningen.

Restlevetiden, når man kommer på plejehjem i Danmark, er gennemsnitligt lidt mere end to år. Alligevel viser en ny undersøgelse, at mange plejehjemsbeboere indtager store mængder medicin hver eneste dag i deres sidste leveår. Det er medicin, som kan have alvorlige bivirkninger – især når flere medicintyper kombineres. Samtidig omfatter det medicin, hvor den gavnlige effekt er tvivlsom blandt ældre i den sidste del af livet. Det konkluderer et stort dansk studie af medicinforbruget på danske plejehjem.

Behov for medicinhåndtering

En af hovedforfatterne bag undersøgelsen er Carina Lundby, postdoc fra Syddansk Universitet og Odense  Universitetshospital med speciale i afmedicinering med særligt fokus på ældre. Farmakonomen har interviewet hende om undersøgelsens hovedkonklusioner – og ser blandt andet på, hvordan farmakonomer måske kan bruge den viden til at bringe sig mere i spil som faggruppe inden for plejesektoren mv.

– Vores studie viser, at vi i Danmark er gode til at udskrive og forebygge, men måske mindre gode til at stoppe behandling igen. Nogle beboere kan have startet en behandling for 10 til 15 år siden, hvor det helt sikkert har givet rigtig god mening. Det er bare ikke sikkert, at det fortsat gør det flere år senere med et ændret sygdomsbillede.

Nogle beboere ser måske ikke deres praktiserende læge så ofte, og mange af de ældre er autoritetstro og stiller derfor ikke spørgsmål til, hvor meget medicin de får, og hvor længe det skal fortsætte. Både plejepersonale og pårørende kan være en vigtig brik, som kan spørge ind til medicinforbruget og behovet for det, opsummerer Carina Lundby.

Kunne farmakonomer også spille en rolle i den henseende?

– Farmakonomer er også et godt bud. I det hele taget har plejehjemsbeboerne behov for nogen, der sætter sig ned med dem, lytter til deres behov og oplevelser med medicinen og vurderer, hvad de har behov for, konstaterer Carina Lundby.


Overgang fra sekundær til primær sektor

Farmakonomer kan for eksempel spille en rolle, når de ældre går fra sekundær til primær sektor i sundhedsvæsenet og være med til at sikre en bedre overlevering omkring medicinforbrug. En indlæggelse er ofte forbundet med medicinændringer, og det kan skabe tvivl på plejehjemmene i forhold til den fortsatte behandling, hvis der ikke er sikret en god overlevering af medicinændringerne. Derudover kan flere faggrupper bidrage til at tage snakken om, hvordan vi bruger medicin. Det kan ifølge Carina Lundby godt være farmakonomer på hospitaler eller i kommunalt regi som plejesektoren, der har den vigtige opgave.

Det er en kæmpe opgave for plejepersonalet at administrere medicinen. Tid, som de i stedet kunne bruge på pleje og omsorg af de ældre, hvis behandlingen alligevel ikke giver værdi. Derfor kunne en faggruppe som farmakonomer være med til at sikre en bedre overlevering og tage samtalen om den enkeltes medicinbehov, hvilket kunne frigøre tid og ressourcer for plejepersonalet.

Farmakonomer kan lære fra sig

Carina Lundby fremhæver, at ansatte på apotekerne – farmakonomer og farmaceuter – kan være en del af løsningen ved for eksempel at undervise personalet på plejehjemmene i medicinhåndtering. Dertil kommer selvfølgelig også den mulighed, at farmaceuter og farmakonomer i højere grad ansættes i plejesektoren og i kommunalt regi.

Undersøgelsens forfattere ønsker, at vi tager debatten om, hvor meget medicin den enkelte skal tage, når vi nærmer os afslutningen på livet: Hvad der giver værdi i livet, og i hvilke tilfælde medicinen måske faktisk giver mindre livskvalitet i den sidste tid?

Store mængder paracetamol

Carina Lundby giver et eksempel med indtag af paracetamol. Fire ud af fem beboere i undersøgelsen får fast paracetamol hver dag. Det betyder, at de tager seks til otte store piller hver dag – ved siden af alt den anden medicin, de tager.

For beboerne tager i gennemsnit otte forskellige lægemidler om dagen, mens en fjerdedel tager tolv eller flere. De er en skrøbelig gruppe, og det kan være en udfordring for nogle beboere at sluge så mange piller. Samtidig kan man diskutere, hvor stor gavn de har af pillerne sammenholdt med besværet med at tage dem. Faktisk kommer de mange piller til nærmest at fungere som måltider og frarøver ofte de ældre deres i forvejen sparsomme appetit.

En anden medicintype, som er udbredt på plejehjemmene, er forebyggende kolesterolbehandling. Og medicin til forebyggelse af knogleskørhed.

– Når du er i den sidste del af livet, må den langsigtede effekt af forebyggende behandling i mange tilfælde forventes at være begrænset. Spørgsmålet er derfor, om det giver mening, at der blandt andet forebygges mod kolesterol – igen sammenholdt med besværet og ubehaget ved at indtage den megen medicin – samt de deraf potentielt afledte bivirkninger, siger Carina Lundby.


Vi skal tale mere om medicinforbrug

Undersøgelsen viser også, at mange beboere får medicin mod demens, selvom der ifølge forskerne ikke er god evidens for effekten af den blandt denne gruppe. Derudover gives der også meget beroligende medicin på plejehjemmene i undersøgelsen. Mange af de ældres tiltro til autoriteter – kombineret med at langt de fleste ikke selv administrerer deres medicin – gør, at de kan have svært ved selv at forholde sig kritisk til deres medicin. Derfor er det enten de pårørende eller sundhedsprofessionelle, der skal tage ansvar for at hjælpe vores ældre familiemedlemmer eller medborgere i deres sidste år.

– Vi taler om at nedbryde barrierer og at gøre det mere naturligt at tage snakken om de ældres medicinforbrug. Det er lægerne, der kan stoppe behandlingen, men på sigt skal vi allesammen blive bedre til at kigge på og tage snakken med den ældre om, hvorvidt der stadig er behov for at indtage al den udskrevne medicin – eller om der måske kan trappes ned på nogle medicintyper, siger Carina Lundby.

Et overordnet nøgleord for forskerne i forhold til hele undersøgelsen er derfor livskvalitet. Hvad har den enkelte ældre af ønsker for sit liv og behandling? Kan vi skære noget medicin fra og opretholde et højt funktionsniveau?

Forskerne bag undersøgelsen håber, at deres grundige gennemgang af plejehjemsbeboernes medicinforbrug kan bidrage til, at vi som samfund taler om, hvordan medicinen skal håndteres for den enkelte ældre – og hvordan vi sikrer, at der kun bliver brugt den medicin, der giver værdi i den sidste del af livet.



Artiklen er oprindeligt publiceret i Farmakonomen 1, 2021


Emneord

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600