Gå til sidens indhold

Husk, at du lige nu kan stemme om din overenskomst på privat apotek og i det offentlige. Tjek din mail og stem. Din stemme er vigtig!

Farmaceuter og farmakonomer: Autorisér os!

Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk, har mandag 4. marts et debatindlæg i Sundhedsmonitor sammen med Stine Hasling Mogensen, formand i Pharmadanmark. Budskabet er klart: Autorisér farmaceuter og farmakonomer – gerne hurtigst muligt.

Robusthedskommissionen anbefalede sidste år, at man bør overveje en autorisation af farmaceuter og farmakonomer, så de to faggrupper i højere grad kan bruge deres store kompetencer i medicinhåndtering til at håndtere nogle af de grundlæggende og alvorlige medicinrelaterede udfordringer i sundhedsvæsenet.

Både Pharmadanmark og Farmakonomforeningen mener, at det haster at få gjort noget ved problematikken, da der er store problemer med medicinhåndtering. Således er medicin skyld i 70 procent af de utilsigtede hændelser på kommunale institutioner. Derfor har flere kommuner også ansat farmaceuter og/eller farmakonomer for at øge medicinsikkerheden og aflaste sundhedspersonalet.

Men manglende autorisation betyder, at farmaceuter og farmakonomer ikke har adgang til borgernes medicinoplysninger. Det komplicerer i sagens natur arbejdsgangene.
De udfordringer, som vi står over for i sundhedsvæsenet, lader sig kun løse, hvis vi udnytter ressourcerne og faglighederne bedre. Autorisation til de to faggrupper er én af måderne, hvorpå vi kan gøre det mere smidigt.

Læs indlægget:
https://sundhedsmonitor.dk/debat/art9787980/F%C3%B8lg-nu-Robusthedskommissionens-anbefalinger-og-autoris%C3%A9r-os

Rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe dig

Som medlem af Farmakonomforeningen kan du få en karrieresamtale med en af vores rådgivere. Samtalen fokuserer på dine muligheder for at udvikle dig fagligt og karrieremæssigt – enten i dit nuværende job eller i et nyt job. Vi har indsigt i arbejdsmarkedet og hvordan det udvikler sig. Og vi kender dine muligheder som farmakonom.

Kontakt os på tlf. 3312 06 00 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk