Tre fagforbund: Dosispak skal op i gear!

- Dosispakket medicin er nødt til at være en større spiller i lægemiddelhåndteringen. Der er alt for store tids- og fysiske omkostninger ved manuel dispensering, siger Ann-Mari Grønbæk.

Vores formand Ann-Mari Grønbæk har sammen med sine gode kolleger, sektorformand Tanja Nielsen i FOA og 1. næstforperson Harun Demirtas fra Dansk Sygeplejeråd, skrevet  om udfordringerne ved manuel dispensering i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag 6. januar.

- Dosispakket medicin er nødt til at være en større spiller i lægemiddelhåndteringen. Der er alt for store tids- og fysiske omkostninger ved manuel dispensering.

- Vi skal have dosispak op i gear og bruge alle de faglige hoveder og hænder til noget, der IKKE kan gøres af maskiner, siger Ann-Mari Grønbæk.

I debatlægget lyder det bl.a. fra de tre afsendere:
”Maskinel dosisdispensering er en velafprøvet teknologi, hvor medicinen doseres i små plastposer, der hænger sammen i såkaldte dosisruller til den enkelte patient. Poserne er samlet til 14 dage ad gangen og leveres af apotekerne, efter medicinen er ordineret af en læge.

Der er kæmpe gevinster at hente i både den hjælp, vi kan tilbyde i sundhedsvæsenet, arbejdsmiljøet og sikkerheden for, at patienter og borgere får den medicin, de har brug for.

(…) Der er også politiske ønsker om smartere og bedre løsninger i vores velfærdssamfund. Men modsat teknologiens udvikling går udbredelsen af dosispakket medicin for langsomt.”

Debatindlægget kan læses i Jyllands-Posten fra 6. januar 2024

- Vi skal have dosispak op i gear og bruge alle de faglige hoveder og hænder til noget, der IKKE kan gøres af maskiner

Ann-Mari Grønbæk formand, Farmakonomforeningen

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning