Gå til sidens indhold

Husk, at du lige nu kan stemme om din overenskomst på privat apotek og i det offentlige. Tjek din mail og stem. Din stemme er vigtig!

Hvad gør du, hvis sneen forhindrer dig i at komme på arbejde?

Store dele af landet er dækket af sne, og nogle steder har politiet endda frarådet al unødvendig udkørsel. Men hvad gør man så, når man skal på arbejde?

COLOURBOX16407572

Først og fremmest så er vejret ingen undskyldning for bare at blive hjemme. Som ansat har du nemlig selv ansvaret for at møde på arbejde.

Snevejret har dog forhindret mange i at møde frem i går, i dag og muligvis i morgen. Men selvom fraværet er forståeligt, så er det dig som ansat, der har ansvaret for at møde frem. Derfor er det vigtigt, at du taler med din chef om mulige løsninger, fx hjemmearbejde. Hvis du er forsinket på grund af vejret, så giv hurtigst muligt besked om det. Hvis det viser sig aldeles umuligt at komme frem, så giv besked om at du ikke kan komme frem og tag så en dialog med din chef om en løsning, hvor du kan anvende ferie- eller afspadseringstimer efter aftale. Hvis du ikke møder op på grund af vejret, så får du nemlig som udgangspunkt ikke løn for den tid, du skulle have arbejdet.

Endelig er det vigtigt at understrege, at det som udgangspunkt ikke kan føre til bortvisning eller opsigelse, hvis du som ansat ikke kan komme på arbejde, forudsat at du har forsøgt at komme på arbejde.


Emneord

Rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe dig

Som medlem af Farmakonomforeningen kan du få en karrieresamtale med en af vores rådgivere. Samtalen fokuserer på dine muligheder for at udvikle dig fagligt og karrieremæssigt – enten i dit nuværende job eller i et nyt job. Vi har indsigt i arbejdsmarkedet og hvordan det udvikler sig. Og vi kender dine muligheder som farmakonom.

Kontakt os på tlf. 3312 06 00 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk