Farmakonomforeningen advarer fortsat mod privat import af medicin fra lande uden for EU/EØS
Fra 1. januar 2026 blev reglerne ændret, så privatpersoner i Danmark – med visse undtagelser – må indføre medicin til eget brug fra alle lande, hvis medicinen er solgt lovligt i afsenderlandet. Farmakonomforeningen har hele tiden frarådet at købe medicin fra lande uden for EU/EØS, fordi det øger risikoen for forfalskede eller fejlproducerede lægemidler og flytter et uacceptabelt ansvar over på borgeren.
Emnet blev drøftet i DR P1 Morgen 28. januar, hvor Lægemiddelstyrelsen bl.a. forklarede, at regelændringen var en del af et sparekatalog for at spare stillinger i det offentlige, og skal ses i lyset af, at der ulovligt blev importeret meget, som myndighederne ikke fangede ved kontrol. Derfor vil man fra myndighedernes side nu i stedet informere om, at det kan være farligt.
Her er indslaget fra P1 Morgen
(Emnet omtales på to tidspunkter. Ca. 19 minutter og 30 sekunder inde i udsendelsen og igen efter 1 time og 25 minutter)
Farmakonomforeningen: Uacceptabelt ansvar flyttes til patienten
- Det er ikke klogt, at vi åbner for privat import af medicin fra lande uden for EU/EØS. Det flytter et uacceptabelt ansvar for at vurdere ægthed, styrke og sikkerhed over på patienten, lyder det fra Ann-Mari Grønbæk, formand for Farmakonomforeningen
Når medicin indføres fra lande uden for EU/EØS, er den ikke nødvendigvis produceret og kontrolleret efter de samme standarder og tilsynsregimer som lægemidler i EU. Det kan gøre det umuligt for borgeren at vurdere produktets kvalitet og sikkerhed.
Skjult medicin kan give interaktioner og øge risikoen i akutte forløb
Når borgere køber medicin udenom apotekerne, kan det samtidig betyde, at de tager lægemidler, som læge og andet sundhedspersonale ikke kender til. Det øger risikoen for uhensigtsmæssige kombinationer, bivirkninger og interaktioner – især hvis borgeren samtidig er i anden behandling.
I akutte situationer – fx ved indlæggelse, hvor patienten ikke selv kan redegøre for sin medicin – kan et manglende overblik over medicinforbruget få betydning for behandlingen. Hvis lægemidler købt i udlandet ikke fremgår af det fælles medicinoverblik, kan det øge risikoen for fejlmedicinering.
- Det gør behandlingen mindre sikker, når væsentlige oplysninger om medicinforbrug ikke er kendt. Især i akutte situationer kan det få konsekvenser, understreger Ann-Mari Grønbæk.
WHO: “1 ud af 10” – men ikke globalt
I debatten nævnes ofte, at “op mod 10 %” af medicin kan være forfalsket. WHO’s vurdering er, at omkring 1 ud af 10 medicinske produkter i lav- og mellemindkomstlande er substandard eller falske. Det er ikke et globalt gennemsnit, men et estimat for den gruppe lande. Derfor er det risikofyldt at importere fra disse lande.
Hvad gælder – og hvad gælder ikke?
Regelændringen gælder ikke uden videre for alle typer lægemidler. Ifølge Lægemiddelstyrelsens oversigt over reglerne fra 1. januar 2026 gælder der særregler, bl.a.:
Antibiotika må ikke modtages med posten fra lande uden for EU/EØS (og der gælder særregler ved indrejse).
Medicin med euforiserende indholdsstoffer må ikke modtages med posten.
Dopingmidler er omfattet af særregler, bl.a. for postforsendelser og dokumentationskrav.
Køb din medicin på apoteket
Farmakonomforeningen opfordrer borgere til at tale med lægen ved behandlingsbehov og købe medicin via sikre, lovlige kanaler (apoteker og godkendte netapoteker). Det gælder især ved receptpligtig medicin, hvor faglig vurdering og rådgivning om bivirkninger, interaktioner og korrekt brug er afgørende.
- Medicin er ikke en almindelig forbrugsvare. Hvis du har et behandlingsbehov, så tal med din læge og få hjælp til den rigtige behandling – og køb medicinen via apotek, slutter Ann-Mari Grønbæk, formand for Farmakonomforeningen.
