Mød kandidaten: Solrun Stokke
Solrun Stokke er én af kandidaterne til de frie pladser i Farmakonomforeningens hovedbestyrelse. Her kan du læse mere om hende.
Hvem er jeg?
Jeg har været farmakonom siden 2010, og arbejder lige nu på et privatapotek. Jeg er ikke i fast ansættelse, men i vikariat, hvilket passer mig udmærket, for efter endt vikariat rejser jeg til Grønland for at arbejde i et par måneder, inden jeg vender hjem og tager en tur mere på apoteket.
Indenfor de sidste år har jeg også prøvet at være et år på
sygehusapotek, jeg har sågar prøvet at forlade branchen, hvilket endte med at jeg vendte tilbage til apoteket efter et par måneder på en tankstation.
Derfor skal du stemme på mig
Jeg vil rigtig gerne repræsentere alle dem der ikke har en fast tilknytning. Mange nye farmakomer vil ud og arbejde forskellige steder. Sådan har jeg det også selv, og de farmakonomer skal også have en stemme. Jeg vil gerne arbejde for at vi anerkender de nye generationers krav til arbejdslivet, og for at vi får flest muligt farmakonomer ind på apoteket.
Jeg er optaget af at vores arbejdsvilkår bliver forbedret, så det igen bliver attraktivt at arbejde på apoteket, det er jo der vi
mangler dem!
Hvilke sager vil jeg bære ind i hovedbestyrelsen
Mine mærkesager er:
- En større accept af brugen af midlertidige ansættelser, hvis dette er er ønske fra farmakonomens side.
- Større krav til efteruddannelse, og hvornår man betragter denne ret som værende opfyldt.
- At forbedre arbejdsvilkårene på apotekerne så flere får lyst til at vælge apoteket som arbejdsplads, og at flere får lyst til
at blive der. - At flere farmakonomer ser en værdi i hvorfor man skal være medlem af foreningen.
- At vi får vores autorisation.