Bedre brug af farmakonomernes kompetencer på privat apotek
Farmakonomernes kompetencer skal bruges bedre – og mere - på privat apotek.
Farmakonomer skal bruge deres arbejdstid på medicin og mennesker. Det er derfor, borgerne kommer på apoteket, og det er dér, vores faglighed gør den største forskel.
Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen
Farmakonomer er specialister i medicin. På apotekerne skal deres tid først og fremmest bruges på medicin, rådgivning og sundhedsydelser.
Apoteket er en del af sundhedsvæsenet. Derfor skal borgernes behov for sikker medicin komme før salgsmål og salg af andre varer. Farmakonomer kan samtidig løse flere opgaver i det nære sundhedsvæsen og støtte kommuner og andre sundhedsprofessionelle med viden om medicin.
Vi arbejder for
- Farmakonomerne skal have tid til rådgivning om medicin og sundhed.
- Farmakonomer skal løse flere relevante sundhedsopgaver på apotekerne og i det nære sundhedsvæsen.
- Salg af andre varer må ikke skubbe apotekets sundhedsfaglige opgave i baggrunden.
- Farmakonomer skal have tydelige muligheder for faglig udvikling og nye funktioner på apoteket.
Kontakt