Gå til sidens indhold

Elevweekend

Elevweekenden er Farmakonomforeningens største arrangement for elever – og en unik mulighed for at netværke, blive inspireret og have det sjovt med farmakonomelever fra hele landet. Glæd dig til en weekend fyldt med faglighed, fællesskab og fest!

Farmmakonomelever

Hvad kan du forvente?

Programmet byder på:

  • Faglig messe 

  • Foredrag

  • Besøg af foreningens formand
  • Valg til elevbestyrelsen

  • Hyggelig middag og fest med mere

Der er både faglig inspiration og plads til hygge, grin og god stemning. Hvert år vælger vi et nyt tema til lørdag aften, så du kan finde dit bedste udklædningstøj frem og være med til at gøre weekenden uforglemmelig.

TILMELD DIG ELEVWEEKENDEN

Fra d. 12. november kl.8.00 kan du tilmelde dig elevweekenden 2026.

 Elevweekenden er altid et tilløbsstykke, så hvis du vil være sikret en plads, er det en god idé at tilmelde sig, lige når vi åbner op for tilmelding.

Du kan tilmelde dig her.

 

IKKE MEDLEM?

Elevweekenden er kun for medlemmer af Farmakonomforeningen. HUSK at du skal have meldt dig ind i foreningen senest 24 timer inden du kan tilmelde dig elevweekenden, hvis du ikke er medlem allerede. Meld dig ind lige her.

FAQ

  • Hvor og hvornår holdes elevweekenden?

    Elevweekenden holdes altid i marts på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.

    I 2026 afholdes elevweekenden d. 14.-15. marts.

  • Hvem kan deltage?

    Alle elever, der er medlem af Farmakonomforeningen kan tilmelde sig.

    Er du ikke allerede medlem, kan du melde dig ind her. Det tager 24 timer at behandle en indmeldelse, så husk at melde dig ind i god tid.

  • Tilmelding

    Vi åbner for tilmelding d. 12. november kl. 8. 

    Der er max. 200 pladser og tilmelding er efter først-til-mølle. Du tilmelder dig via vores kalender. 

    Sådan kan du deltage

    Du vælger selv, hvordan du vil være med. Du kan vælge at deltage i:

    • kun dagsprogrammet lørdag

    • dagsprogram + middag og aftenhygge

    • den fulde pakke: hele lørdagen + overnatning og morgenmad søndag

  • Stil op til elevbestyrelsen

    På generalforsamlingen vælger eleverne en elevbestyrelse, som består af en elevformand og 7 elevbestyrelsesmedlemmer. Efter valget vælger elevbestyrelsen en næstformand i sin midte. Elevformanden er med i Farmakonomforeningens hovedbestyrelse, og det er hovedbestyrelsen, der sætter kursen for foreningen. Det betyder, at emner, der optager eleverne, kommer direkte hen, hvor beslutningerne bliver taget – og elevformanden er med til at tage dem!

    Vi opfordrer dig til at overveje, om du vil være med til at præge foreningen i elevrelaterede spørgsmål. Hvis du vil have indflydelse på din forening, din uddannelse, dit fag, og hvordan elevweekenden skal se ud i 2025 - så er elevbestyrelsen lige noget for dig! Du kan også stille op til bestyrelsen, selvom du ikke har mulighed for at deltage på elevweekenden.

    Har du spørgsmål til hvervet som elevformand eller bestyrelsesmedlem, kan du kontakte den nuværende bestyrelse. Adresser og telefonnumre finder du også på ovenstående hjemmeside. Husk også, at det er en god idé at fortælle din chef, at du ønsker at stille op til bestyrelsen.

    Læs mere her. 

  • Program

    Programmet er en overraskelse - men vi lover, at det bliver sjovt, spændende og super fedt!

    Det endelige program for elevweekenden ser du derfor først på selve dagen. Det er ikke muligt først at komme op af dagen eller gå tidligere. Hvis man tilmelder sig, skal man tjekke-ind inden kl. 10 og være der til det officielle program et slut ved cirka kl. 17.30

    Hvis man har tilmeldt sig middag og overnatning, kan man heller ikke gå hjem før uden gyldig grund.

  • Transport

    Du skal selv finde vej til og fra elevweekenden som holdes på Severin Konference Hotel, Skovsvinget 25, Middelfart.

    Du kan komme dertil enten med offentlig transport eller ved at køre mindst 3 sammen i bilen.


    Tog og bus

    Du kan kan tage toget til Middelfart st. hvorfra du kan tage en bus tæt på Severin Konferencehotel, alternativ kan du gå til hotellet. Det tager ca. 30 minutter og er en dejlig gåtur langs vandet.

    Tjek rejseplanen for at se hvordan du bedst kommer frem og tilbage.

    Samkørsel i bil

    Vi tilbyder kørselsgodtgørelse, hvis I er mindst 3 deltagere sammen i bilen. Du skal angive navnene på deltagerne, der er kørt med i bilen, når du søger om refusion.

  • Afbud og udeblivelse

    Hvis du tilmelder dig elevweekenden og ikke møder op, opkræves et gebyr på 100 kr.

    Du skal også betale gebyret, hvis du afmelder dig senere en uge før.

    Hvis du bliver forhindret i at deltage, vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt, så vi kan give pladsen til
    en anden.

  • Følg med på Facebook

    Følg forberedelserne til elevweekenden i facebookgruppen for elever i Farmakonomforeningen - her kan du følge forberedelserne til elevweekenden, planlægge samkørsel og meget andet.

    Følg med ved at melde dig ind i gruppen her. 

  • Generalforsamling

    Til elevweekenden afholder vi - traditionen tro - også elevernes generalforsamling. Dagsorden for generalforsamlingen er i henhold til Farmakonomforeningens vedtægter:

    Officiel indkaldelse til elevernes generalforsamling

    Der indkaldelse til generalforsamling i Farmakonomforeningens elevbestyrelse d. 14.marts 2026.

    Dagsordenen er ifølge vedtægterne:

    a)     Valg af dirigent og referent

    b)     Beretning om elevbestyrelsens arbejde og drøftelse af kommende års aktiviteter

    c)     Indkomne forslag

    d)     Valg af formand

    e)     Valg af bestyrelsesmedlemmer

    f)      Eventuelt

    Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse dvs. d. 28.februar 2026. Forslag sendes til ff@farmakonom.dk.

    Du vil få en bekræftelse på at vi har modtaget det - hvis ikke du har fået det indenfor 3 hverdagen bedes du kontakte sekretariatet telefonisk.

  • Bed om fri til elevweekenden

    Husk at du selv skal sørge for at få fri fra dit apotek til elevweekenden, og det kan være en god ide at spørge i rigtig god tid. Så husk at bede om fri, så snart du kender datoen for årets elevweekend.

  • Tjek-ind og ankomst

    Når du ankommer til elevweekenden skal du huske at tjekke ind. Tjek-ind-bordet finder du i forhallen.

    Det er vigtigt at huske at tjekke ind, så vi ved, at du er kommet. Der er indtjekning fra kl. 9.30. Det er ikke muligt at tjekke ind senere dvs. at komme senere end kl. 10.

  • Billeder

    På elevweekenden tages der billeder. Hvis du ikke ønsker at få taget billeder, skal du henvende dig til en fra sekretariatet, som vil udlevere et klistermærke, man skal have påsat tydeligt på sit tøj.

    Billeder og videoer deles kun på foreningens medier.

  • Drikkevarer

    På dagen betales drikkevarerne af foreningen, og til middagen og den efterfølgende hygge og fest, vil du få to drinksbilletter. Herefter skal du selv betale for drikkevarer i den studievenlige bar.

    Man må under ingen omstændigheder medbringe drikkevarer til hotellet.

  • Kosthensyn

    Ved tilmelding angiver du, om du har nogle kosthensyn. Hvis du ikke har fået gjort det, så skriv hurtigst muligt til sekretariatet på ff@farmakonom.dk 

  • Venteliste

    Når alle pladserne er fyldte, kan du tilmelde dig ventelisten til elevweekenden. Hvis der kommer afbud, vil du få tilbudt en plads.

  • Overnatning

    Man sover to og to sammen eller fire og fire på værelserne på Severin.

    I januar får du en mail omkring værelsesfordeling, og hvor du kan ønske, hvem du vil sove på værelse på med. 

    Du kan tjekke ind på værelserne, når det officielle program for elevweekenden er slut. Så er det muligt at få sin nøgle  og være på værelset frem til, at der er middag. 

  • Skoleophold efter elevweekenden

    Vi er ved at undersøge, om Pharmakon kan sørge for, at der er mulighed for tidlig indtjekning fra søndag kl. 15.

Farmakonomelever Elevweekend 2019 (7)
Glæd dig til hygge og socialt samvær med 200 andre farmakonomelever

Spørgsmål til elevweekenden?

Heidi Jensen
Heidi Jensen

Organiseringskonsulent

Arbejde tlf: 2764 2542

hej@farmakonom.dk