Gå til sidens indhold

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Udvikl dine kompetencer gennem kurser og uddannelse – og se de særlige tilbud og rabatter, du har adgang til som medlem.

Chatgpt Billede 30. Sep. 2026, 10.02.23

Kompetenceudvikling kan gøre dig dygtigere i dit nuværende job, ruste dig til nye opgaver eller åbne døren til andre arbejdsområder eller jobs. Det kan være alt fra webinarer og kortere kurser til  akademi-, diplom-, master- eller kandidatuddannelse. Her kan du blive klogere på dine muligheder og finde de særlige aftaler, Farmakonomforeningen har indgået med udvalgte kursusudbydere.

Find den rette vej

  • Hvad vil du gerne udvikle eller opnå?

    Begynd med at overveje, hvad du gerne vil opnå:

    • Vil du styrke din faglighed i dit nuværende arbejde?
    • Vil du have nye opgaver eller mere ansvar?
    • Vil du specialisere dig eller bevæge dig i en ny retning?
    • Har du brug for konkrete redskaber eller formelle kompetencer?
    • Hvor meget tid kan du bruge på et kursus eller en uddannelse?

    Tal gerne med din leder om dine ønsker, arbejdspladsens behov og mulighederne for støtte eller finansiering. 

    Få gode råd til, hvordan du taler kompetenceudvikling med din leder lige her

  • Hvilke muligheder har du?

    Kompetenceudvikling kan have mange former. Det rigtige valg afhænger af dit mål, og hvor meget tid du har til rådighed.

    Webinarer eller foredrag

    Webinarer og foredrag er en fleksibel måde at få ny viden og inspiration på. De kan hjælpe dig med at holde din faglighed opdateret, få nye perspektiver og blive introduceret til emner, som du måske efterfølgende vil fordybe dig mere i.

    Gennem Farmakonomforeningen har du mulighed for at deltage i faglige webinarer og  faglige arrangementer i kredsene. Du kan altid se de planlagte aktiviteter i foreningens kalender.

    Kurser og korte forløb
    Et kort kursus kan give dig ny viden og konkrete redskaber, som du hurtigt kan bruge i dit arbejde.

    Gennem Farmakonomforeningen har du adgang til medlemsrabat hos en række eksterne udbydere. Det kan du læse mere om her.

    Akademi- og diplomuddannelser
    Akademi- og diplomuddannelser giver ECTS-point og kan ofte tages ét modul ad gangen ved siden af dit arbejde.

    Master- og kandidatuddannelser
    Hvis du ønsker et længere uddannelsesforløb, kan en master- eller kandidatuddannelse være relevant. Adgangskravene til masteruddannelser varierer og skal undersøges hos den enkelte uddannelsesinstitution.

    Som farmakonom kan du søge ind på kandidatuddannelsen i Data Science på Syddansk Universitet. Det er aktuelt den eneste kandidatuddannelse, som farmakonomuddannelsen giver direkte adgang til. Uddannelsen kan være relevant, hvis du vil arbejde med blandt andet sundhedsdata og dataanalyse.

    Læs om kandidatuddannelsen i Data Science

  • Hvordan får du dine nye kompetencer i brug?

    Overvej allerede inden et kursus eller en uddannelse, hvad du gerne vil kunne gøre anderledes bagefter. Tal eventuelt med din leder om, hvordan du kan afprøve din nye viden i praksis.

    Følg op undervejs, og vurder efter forløbet, hvad du har fået ud af det, og hvordan dine nye kompetencer kan bruges fremover.

  • Hvilke rettigheder har du ift. kompetenceudvikling og efteruddannelse?

Særlige tilbud til medlemmer

Farmakonomforeningen har aftaler med fire eksterne kursusudbydere. Det giver dig som medlem adgang til særlige priser, rabatter eller andre fordele, når du vil udvikle dine kompetencer.

Vælg en udbyder for at se muligheder, medlemsfordele og praktisk information.

Kursusudbydere hvor du kan få medlemsrabat

  • Pharmakon

    På udvalgte kurser på Pharmakon udbyder vi en medlemsrabat på 10%. Aktuelle kurser med medlemsrabat vil fremgå af foreningens kalender.

  • Center for Ledelse

    Center for ledelse (Cfl)  er et ledelseshus med mantraet: Bedre ledere. Bedre resultater.

    Deres formål er at løfte ledelseskvaliteten i Danmark og målet er, at gøre gode ledere bedre. Det gør de bl.a. ved at tilbyde kurser, som du som medlem af Farmakonomforeningen kan få rabat på. 

    Læs mere om medlemsrabat og Cfl her.

  • Mannaz

    Mannaz er en international kursus- og konsulentvirksomhed, der siden 1975 har arbejdet med kompetence- og organisationsudvikling.

    Mannaz tilbyder kurser, uddannelser og rådgivning inden for blandt andet ledelse, projektledelse, kommunikation, personlig udvikling, facilitering og digitalisering. Undervisningen har fokus
    på at kombinere faglig viden med konkrete metoder og værktøjer, som
    deltagerne kan anvende direkte i deres arbejde.

    Læs mere om medlemsrabatten og Mannaz her

  • Teknologisk Institut

    Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig institution, der siden 1906 har arbejdet med at omsætte ny viden og teknologi til værdi for virksomheder, medarbejdere og samfund. Instituttet er
    samtidig en af Danmarks største udbydere af efteruddannelse.

    De tilbyder kurser og uddannelser inden for blandt andet ledelse, kommunikation, arbejdsmiljø, projektledelse, IT og digitalisering.


    Kurserne har fokus på praksisnære værktøjer og kompetencer, der kan
    anvendes direkte i arbejdslivet.

    Læs mere om medlemsrabatten og Teknologisk institut her

Kontakt Farmakonomforeningen, hvis du har brug for sparring om hvordan du taler med din leder om efteruddannelse eller du har brug for karrieresparring. Det kan foreningens rådgivere hjælpe dig med. De kan fanges på tlf. 33 12 06 00 mandag-fredag: kl. 10-15 eller pr. mail: raadgivning@farmakonom.dk

Har du spørgsmål til aftalerne med kursusudbyderne?

Mette Lisbeth Johansen
Mette Lisbeth Johansen

Faglig leder - Kommunikation og Medlemsrelationer

Dir.tlf: 2892 1303

mlj@farmakonom.dk

Tom
Foreningens rådgivere kan sparre med dig om, hvordan du kan tale om kompetenceudvikling med din leder