Tandforsikringen for privat apotek fortsætter i 2020

Tandforsikringen, der trådte i kraft 1. januar 2019 for farmakonomer og farmakonomelever på privat apotek fortsætter, men prisen vil blive justeret pr. 1. januar 2020.

Tandlæge

Ordningen indeholder en mulighed for at tilmelde børn mellem 18 og 25 år og ægtefælle/samlever.

Prisen vil for begge ordninger blive justeret pr. 1. januar 2020.


Tandforsikring for farmakonomer/elever

Præmien stiger til 612,06 kr. pr. år. Ordningen betales af apotekeren, men farmakonomen/eleven bliver beskattet af ordningen. I 2020 vil farmakonomen/eleven blive beskattet af 51 kr. pr. måned.

Den enkelte farmakonom/elev kan altid afmelde sig ordningen. Det kan ske via mail til tl@apotekerforeningen.dk. Husk at angive navn, fødselsdato (ikke cpr.nr.) og apotek. Afmelding vil have kraft fra d. 1. i måneden efter modtagelsen. Afmeldingen vil være uigenkaldelig.


Tandforsikringen for ægtefæller/børn

Præmien stiger til 960 kr. pr. år. Stigningen skyldes, at de pårørende, der er tilmeldt ordningen, har brugt ordningen rigtig meget. Det er positivt, men det betyder, at leverandøren har været nødt til at varsle en forholdsvis stor stigning. Der er dog stadig tale om en præmie, der er markant under markedsprisen, hvis man selv skal tegne en tandforsikring.

Præmien for den pårørende betales via farmakonomen/elevens lønseddel, da præmien trækkes i nettoløn. Der skal betales skadeforsikringsafgift af præmien, så det månedlige træk i nettolønnen vil være 80,88 kr.

Den enkelte farmakonom/elev kan afmelde den pårørende, ligesom den pårørende selv kan afmelde sig. Det kan ske via mail til tl@apotekerforeningen.dk. Husk at angive navn og fødselsdato (ikke cpr.nr.) på farmakonom/eleven samt navn og fødselsdato (ikke cpr.nr.) på den pårørende. Afmelding vil have kraft fra d. 1. i måneden efter modtagelsen. Afmeldingen vil være uigenkaldelig.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning