Dansk farmakonom holder oplæg på FIP-webinar om farmakonomernes rolle

Hvordan kan farmakonomernes rolle udvikles til at sikre det bedste resultat for patienterne? Og hvordan ser det ud i lyset af en global pandemi? Det er spørgsmålet, du kan blive klogere på, hvis du fredag den 11. december lidt over middag ser med, når FIP holder webinar. Og med i købet får du fornøjelsen af at se den danske farmakonom Birgitte Jeanette Andersen indtage computerskærmen og holde oplæg.

FIP Webinar

Det er kl. 13.00-14.30 dansk tid, at du kan se med, når FIP blænder op for den digitale event: Resiliency in the face of COVID-19 – Pharmacy technicians rise to the global crisis.

Her vil ressourcepersoner fra alle dele af kloden med indblik i farmakonomernes mangeartede roller komme med deres input. For farmakonomer og pharmacy technicians er afgørende for sundhedsvæsenet, og for hvordan patienterne hjælpes bedst muligt. Det var tilfældet før corona, COVID-19 har yderligere fremhævet det og sådan vil det også være, når verden er på den anden side af krisen.

Det er moderatorer fra Canada og Sydafrika, der styrer webinaret. Oplægsholderne kommer fra så forskellige lande som Singapore, Australien, USA og altså Danmark, hvor den danske oplægsholder Birgitte Jeanette Andersen til daglig arbejder på Køge Torvets Apotek.


Tilmeld dig her


Hvis du har mulighed for at sidde klar foran computeren eller med din mobil i hånden, så kan du se med. Du kan stadig nå at tilmelde dig. Webinaret foregår via Zoom.

 

Tilmeld dig webinaret her


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning