Farmakonomernes formand: Så småt – og godt – i gang igen

Efter egen sygdom og corona i samfundet er formand Christina Durinck stille og roligt ved at komme tilbage: – Jeg glæder mig til mødes med medlemmer, kolleger og netværk igen – og til at kaste mig over alle de spændende dagsordener, som ligger forude. Men jeg øver mig også i at sige nej, fortæller hun i denne snak med Farmakonomen.

– Jeg har virkelig savnet mennesker. Selvfølgelig farmakonomerne – og at være ude og besøge medlemmerne og se, hvad der sker i deres dagligdag på jobbet. Jeg har også savnet kolleger – både i sekretariatet, men også faglige kolleger, fx de andre formænd – rigtig meget.

Farmakonomforeningens formand Christina Durinck fik i slutningen af januar 2020 en mindre hjerneblødning. Efter ihærdig genoptræning og kompromisløs efterlevelse af lægernes råd om hvile og ingen arbejde er hun nu stille og roligt ved at være tilbage på posten som farmakonomernes formand.

Sideløbende med hendes sygdom har også coronakrisen, som lukkede landet i begyndelsen af marts, betydet, at initiativer blev indstillet, aktiviteter udskudt, og møder aflyst.

– Der er også noget, jeg ikke har savnet under krisen, fortsætter formanden med et smil. – Fx bestyrelsesmøder, der tager en hel dag. Det er rigtig fint, at mange af dem nu kan klares virtuelt på 1½-2 timer.

– Selvfølgelig er der en kæmpe styrke i at være sammen, men fysiske møder har en tendens til at blive tre gange så lange som virtuelle møder, tilføjer hun.

– Mange ting kan løses på andre måder. Det er noget, jeg håber, vi kan bære med ud af denne coronakrise.

Vi kan godt have en tendens til at jage en bold til verdens ende. Der har coronakrisen været med til at gøre os bedre til at stoppe op og sige, at vi kan også lige lade den ligge til i morgen. Og hvis jorden ikke er gået under, så var det måske, fordi det ikke var så vigtigt.

Christina Durinck Formand for Farmakonomforeningen

Medicin på dagsordenen

– Coronakrisen har også vist, at sundhedsvæsenet samarbejder rigtig godt – også på nye måder. Det er blevet meget tydeligt for alle, påpeger Christina Durinck.


– Alle de sundhedsfaglige kompetencer er kommet i spil på tværs af faggrænser. Folk har passet deres arbejde og budt ind til gavn for fællesskabet. Ting har fungeret. Og vi har fået understreget, at farmakonomer er uundværlige i samfundet.

– Jeg ved godt, at farmakonomer godt kunne ønske sig lidt mere anerkendelse for deres arbejde i frontlinjen, og det havde også været rart, hvis farmakonomer var blevet rost på pressemøderne, fortsætter hun.

– Men vi skal glæde os over, at den medicinske dagsorden med coronakrisen har fået en anden platform. Et nyt fokus, som vil gøre nogle ting lettere i fremtiden, fx på Christiansborg, siger formanden. – Og jeg vil glæde mig til at få rykket på at synliggøre, hvad farmakonomer kan bidrage med til denne medicinske dagsorden.


Uddannelse, autorisation og medicinsamtaler

Uddannelse, uddannelse og uddannelse. Det har været Farmakonomforeningens prioritering i mange år og er det stadig.

– Der er fortsat meget bureaukrati og jura at slås med, når det gælder en ændring af uddannelsen til en professionsbachelor. Men det glædelige, der er sket inden for det seneste år, er, at det nu ikke længere er vores kamp alene. Det er blevet en fælles kamp, hvor både Apotekerforeningen, Pharmadanmark, Pharmakon og et samlet Sundhedskartel støtter os og vil det samme. Det er stort, fortæller en glad formand.

– Så den dagsorden tager vi for alvor fat på, ligeså snart omverdenen igen er klar til at mødes.

Autorisation er en anden høj prioritet i foreningen:

– Også her er mange af de ting, vi havde i støbeskeen, “stødt ind i” coronakrisen. Nu skal vi ud igen og have alliancepartnere, som kan understøtte os i, at der er behov for, at farmakonomer får en autorisation. Vi skal have gang i Christiansborg igen. Det er helt uforståeligt, at vi sammen med farmaceuterne stort set er de eneste sundhedsfaglige, som ikke er autoriserede, fortæller Christina Durinck.

Et andet spændende projekt, som også står højt på dagsordenen i Farmakonomforeningen, er, at farmakonomer skal have lov til at gennemføre medicin- og compliancesamtaler:

– Det giver ingen mening, hvis disse ydelser ikke kan tilbydes så mange borgere i landet som muligt, fordi vi farmakonomer ikke får lov til at gennemføre dem, siger hun.

– Så den dagsorden vil vi forfølge, og vi har allerede haft indledende møder med blandt andet Apotekerforeningen.

Christina Durinck Juni 2020

Farmakonomer har verdens fedeste job

Inden coronakrisen havde Farmakonomforeningen netop igangsat et større projekt, der handlede om at engagere og inddrage medlemmerne i det fremtidige foreningsarbejde i langt højere grad end tidligere.

Det skulle blandt andet have været i fokus på forårets TR-undervisningsdage og hovedbestyrelsen og regions- og

sektionsbestyrelserne skulle have gennemgået en 1-årig bestyrelsesuddannelse, ligesom Farmakonomforeningen i efteråret skulle have udviklet en ny TR-uddannelse. Dette projekt er blevet sat lidt på stand-by, men absolut ikke glemt.

– Det er pokkers ærgerligt at blive sat i stå med noget, man rigtig gerne vil. Derfor må vi se på, hvordan vi nu kan gribe det an fremadrettet, fortæller Christina Durinck.

– Medlemsinddragelse handler blandt andet om at engagere den enkelte farmakonom til at tage ejerskab af deres hverdag og arbejde som farmakonom, så de med stolthed fortæller, at de har verdens fedeste job, fortæller formanden.

– Under coronakrisen har farmakonomer fra forskellige ansættelsesområder fortalt om deres arbejdsliv under coronakrisen. Det har virkelig fungeret godt og givet den fornemmelse af fælles stolthed for faget. At jeg elsker fællesskabet og gerne vil bidrage til det, fortsætter hun.

– Det er den stolthed og kernefortællingen om at være farmakonom, vi skal have frem.

– For hvis vi skal ændre “verden”, så alle kan forstå, hvad en farmakonom er, så må vi agere anderledes – allesammen, fortsætter Christina Durinck.

– Og jeg taler ikke kun om farmakonomer på apotek. Det handler om farmakonomer ansat alle steder – på sygehusapotek, i industrien, i kommunen, i staten, på Grønland og Færøerne.

– Det er virkelig en af mine kæpheste, som jeg gerne vil bruge rigtig meget energi på, tilføjer hun.

Ambassadører og arbejdsmiljø

– Medlemsinddragelse handler også om, at vi skal have uddannet ambassadører, som kan gå ud og fortælle, hvor

spændende det er at arbejde som farmakonom forskellige steder, og hvad farmakonomer kan bidrage med på forskellige arbejdsområder, fortæller Christina Durinck.

– Vi er allerede så småt i gang med kommunale ambassadører i et forsøg på at sparke flere døre ind til spændende job i kommunerne. Men vi skal også have ambassadører på fx privat apotek, som fortæller, at deres job er det bedste i verden – for også at tiltrække interesserede til apotekerne, tilføjer hun.

I den sammenhæng kan formanden ikke lade være med at pege på arbejdsmiljøet på apotekerne, hvor der flere steder er plads til forbedringer:

– Ikke mindst på grund af de mange nye apoteksenheder er bemandingen på apotekerne “smurt tyndere ud”. Det har nogle steder sat arbejdsmiljøet under pres, fortæller hun.

– I Farmakonomforeningen er vi – i samarbejde med Apotekerforeningen – meget opmærksomme på mulige indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet.

Øver sig i at sige nej

Som det fremgår, så er formanden mere end klar til at kaste sig over en masse dagsordener – lige om lidt. Men hun er også klar over, at hun er nødt til at lytte til eksperternes råd, som i skrivende stund siger højst et par dages arbejde om ugen – og godt med pauser.

– Det er svært ikke at måtte gøre, hvad jeg har lyst til. Det er lidt ligesom at lukke et barn ind i en slikbutik og sige, at du må kun vælge 5 stykker – for jeg har lyst til 2 kg, forklarer Christina Durinck.

– Jeg elsker mit arbejde. Men jeg er nødt til at prioritere og holde mig til aftalen om, hvor meget jeg må arbejde, siger hun.

– Det er svært, men jeg øver mig i at sige nej.

Arbejdsbi og familiemenneske

– Selvom jeg rigtig godt kan lide at arbejde og altid har gjort det, så er jeg her under coronakrisen også blevet bekræftet i, hvor meget familiemenneske jeg er, fortæller Christina Durinck.

– Min situation har været, at jeg har skullet jonglere sygdom, coronakrise og et ret krævende job – og så også en kæreste, som bor i udlandet og er “fanget” på den anden side af jorden. Det har jeg været nødt til at få til at fungere.

– Jeg tror nok, at det har gjort, at jeg meget tydeligere har indset, at selvfølgelig er arbejdet vigtigt og skal fungere, men det er også megavigtigt, at alt det andet også fungerer, siger hun.

– Det var et chok at få en hjerneblødning som 38-årig, og selvom lægerne fortæller, at der kun er minimal risiko for, at jeg får det igen, så føler jeg mig måske ikke så udødelig som tidligere, fortsætter Christina Durinck.

– Måske derfor er jeg også blevet markant bedre til at træne, leve sundt, gå tidligere i seng, passe på mig selv og prioritere de ting i livet, som jeg virkelig sætter pris på.

– Jeg er taknemmelig over, at jeg er kommet så godt igennem mit sygdomsforløb. Jeg elsker at stå i spidsen for farmakonomerne, og jeg glæder mig til at komme godt i gang – stille og roligt, slutter hun.


Emneord

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600