Gå til sidens indhold

Husk, at du lige nu kan stemme om din overenskomst på privat apotek og i det offentlige. Tjek din mail og stem. Din stemme er vigtig!

Formandskandidaternes første debat bliver udskudt

Første valgdebat bliver i stedet afholdt torsdag 15. oktober kl. 19.00.

Tirsdag 6. oktober skulle de to kandidater, Ann-Mari Grønbæk og Sanne Hee Stjernholm, havde mødt hinanden i den første onlinedebat om formandsposten i Farmakonomforeningen. Desværre har sygdom nu medført, at den første debat er udskudt til torsdag 15. oktober kl. 19.00 i uge 42.

Den anden debat bliver som planlagt afviklet torsdag 22. oktober kl. 19.00. Linket til onlinedebatterne er blevet mailet til foreningens stemmeberettigede medlemmer i mails både fredag den 2. oktober og mandag den 5. oktober. Farmakonomforeningen håber, at mange medlemmer vil benytte de to onlinedebatter til at lytte til kandidaternes præsentationer og debat, samt til at stille spørgsmål til de to formandskandidater.


Hvis du mangler linket til debatten 

Hvis du er aktivt medlem af foreningen og ikke har modtaget noget, så prøv gerne en eller flere af følgende muligheder:

  • Tjek spam/uønsket email på den mailadresse, som du har angivet til Farmakonomforeningen
  • Marker at mailen ikke er spam
  • Sæt ff@farmakonom.dk og farmakonom@farmakonom.dk som ”sikker afsender” i indstillingerne under den pågældende mailkonto – eller gerne whiteliste hele farmakonom.dk domænet
  • Tilføj vores mailadresser til dine kontakter
  • Derudover kan du under minside.farmakonom.dk se alle mails, som foreningen har sendt dig
  • Under Min Side ligger der også oplysninger om formandsvalget i en ”Særligt for dig”-boks på forsiden.

Vi håber, at det kan løse problemet – og tip gerne kolleger, som måtte opleve lignende problemer.

Rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe dig

Som medlem af Farmakonomforeningen kan du få en karrieresamtale med en af vores rådgivere. Samtalen fokuserer på dine muligheder for at udvikle dig fagligt og karrieremæssigt – enten i dit nuværende job eller i et nyt job. Vi har indsigt i arbejdsmarkedet og hvordan det udvikler sig. Og vi kender dine muligheder som farmakonom.

Kontakt os på tlf. 3312 06 00 eller send en mail til: raadgivning@farmakonom.dk