Ældresagen: Behov for flere medicingennemgange og fokus på medicinsikkerhed

I interesseorganisationen Ældre Sagen kender man alt for godt til problemstillingen med, at der gives for meget medicin til plejehjemsbeboere. Det fortæller seniorkonsulent Rikke Hamfeldt, Ældre Sagen.

Vignet 2

– Vi vil gerne have, at der kommer færre medicinfejl og utilsigtede hændelser, og det skal ske gennem en styrkelse af medicinkompetencerne på plejehjemmene. Vi ønsker, at personalet stopper op og studser, hvis fru Jensen pludselig bliver svimmel eller mister appetitten. Hvorfor gør hun det? Kan det være lægemidlerne – eller sygdom, der forårsager det? Vi mener, at der skal være større grundviden i plejen af de ældre om, hvordan lægemidler kan påvirke den enkelte, siger Rikke Hamfeldt.

Store forskelle i kommuner

Ældre Sagen peger på flere medicingennemgange og flere kompetencer inden for medicinsikkerhed som en stor del af løsningen. Ældre Sagen mener blandt andet, at det er afgørende, at der kommer plejehjemslæger på alle plejehjem. Foreningen peger på, at der sker hurtigere udskrivninger efter indlæggelser, og derfor får kommunerne i plejesektoren mere syge og svækkede ældre mennesker at tage sige af. Derfor skal kompetencerne også styrkes i kommunerne, mener Ældre Sagen.

Rikke Hamfeldt fremhæver, at der er stor forskel på, hvordan udfordringen søges løst. Nogle steder er der oprettet polyfarmaciklinikker, andre steder er der et tæt samarbejde med hospitalet efter udskrivelse. Og så er der steder, hvor almen praksis og plejehjem har et tæt samarbejde om medicinudfordringerne.

I Ældre Sagen er man dog ikke i tvivl om, at der kunne og burde være en meget bedre håndtering af problemet – de ældres høje medicinforbrug – overordnet set.

– Det er ikke altid medicin, der er løsningen, men måske i stedet et spørgsmål om mere tid til den enkelte. For eksempel ser vi med mennesker med demens, at det ofte er alt andet end medicinen, der gør, at de trives og får det bedre. Derfor bør beroligende og antipsykotisk medicin først gives, når andre muligheder er udtømte, mener Rikke Hamfeldt.

En stærk kemisk cocktail

Hun peger på, at de ældre ofte er en udsat gruppe, der er multisyge, er i risiko for underernæring på grund af nedsat appetit eller måske har dårlige tænder på grund af mundtørhed. Der skal derfor tænkes hele vejen rundt om patienten, og det kræver basisviden om, hvad medicinen har af virkninger.

De pårørende kan her spille en vigtig rolle og påpege forandringer. Det kræver nemlig tit en tæt observation af den enkelte for at opdage, hvis der sker ændringer i adfærden eller helbredet. De ældre er ikke i en situation, hvor de selv nødvendigvis kan eller skal tage ansvar for deres medicinforbrug, understreger Ældre Sagen.

– Vi ser ofte ældre, der får medicin, som burde være fjernet fra dem for mange år siden. Dertil kommer, at lægemidlerne ofte ikke er testet på ældre mennesker med flere sygdomme. Når de så ovenikøbet får meget forskellig medicin på én gang, så har vi gang i en større kemisk cocktail, som de vel at mærke indtager meget af, fastslår Rikke Hamfeldt.

Ældre Sagen håber derfor, at der kommer mere fokus på medicinkompetencer og medicinsikkerhed i ældre- og plejesektoren, hvor nøglepersoner bliver ansvarlige for med jævne mellemrum at gennemgå de ældres medicin og virkningerne af den.

Farmakonomformand: Der er plads til flere farmakonomer i plejesektoren

Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk, er ikke i tvivl om, at farmakonomernes kompetencer inden for netop medicinhåndtering kan anvendes meget mere i pleje- og ældresektoren.

– Vi ser allerede, at der er ansat farmakonomer rundt omkring i plejesektoren, men der er plads til flere, siger farmakonomernes formand.

– Undersøgelsen af medicinforbruget på plejehjemmene giver en fornemmelse af, at vi som samfund i endnu højere grad bør sætte den enkelte ældre borgers medicinforbrug og velbefindende i fokus og spørge ind til: Hvilken medicin får borgeren i dag? Hvordan virker den? Og hvad kan vi – måske – skære ned på?, fortsætter Ann-Mari Grønbæk.

– Her tror jeg på, at farmakonomerne kan indgå i et samspil med de andre faggrupper i plejesektoren for at skabe det bedst mulige og værdige liv for vores medborgere i de sidste leveår. Målrettet arbejde for at styrke kompetencer

Ann-Mari Grønbæk fortæller, at Farmakonomforeningen arbejder målrettet for at udvide arbejdsmarkedet for farmakonomerne og har for øje, at farmakonomerne har eller får de kompetencer, som bliver efterspurgt – også i fremtiden.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Farmakonom 1, 2021


Emneord

MEDLEMSFORDELE

Som medlem har du mange fordele og muligheder.

Læs mere om Farmakonomforeningens rabatordninger eller kontakt os på:

3312 0600