Del din gode historie med os

En kommentar på Farmakonomforeningens Facebook-side resulterede i, at historien om vores medlem Anne Grete Rasmussen, der nu blander covid19-vaccine i Esbjerg, i denne uge havnede i JydskeVestkysten. Men vi vil gerne bringe mange flere historier om vores medlemmer - og I er meget velkomne til at give os et tip om alle de gode historier, der er rundt om i hele landet.

Anne Gretes Kommentar På Facebook

Ovenstående kommentar er starten på historien om vores medlem Anne Grete. En kommentar på Farmakonomforeningens Facebook-side, hvor hun nævnte sit nye job som covid19-vaccineblander i regionen efter 44 år på privat apotek.

Den gode historie greb vi i foreningen og fortalte om den på vores hjemmeside, på Facebook mv. Og i denne uge var Anne Gretes historie så i den store regionale avis JydskeVestkysten - læs artiklen

Vi er i Farmakonomforeningen altid interesseret i gode historier om vores medlemmer – uanset hvilken sektor I arbejder i, og uanset hvor I bor i landet – eller rigsfællesskabet! Så giv os gerne et tip. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle historier, men vi lover, at vi kigger på alle ideer og prøver at få flest mulige videre til vores medlemmer og til omverdenen.

Kontaktoplysninger
Du kan sende en mail med en kort beskrivelse af din historie til afdelingen for Politik & Kommunikation til Henrik Madsen, mail: hem@farmakonom.dk eller Mette Lisbeth Johansen, mail: mlj@farmakonom.dk

 


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning