Der er stadig et stykke vej til vi sætter os i en fyld foredragssal. Men med Farmakonomforeningens virtuelle medlemsarrangementer har du mulighed for at få inspirationen helt hjem i stuen.
Farmakonomforeningens hovedbestyrelse har planlagt en perlerække af virtuelle arrangementer, som er gratis for dig som medlem. Første arrangementer er allerede afviklet og var en bragende succes, hvor 700 medlemmer loggede ind og lod sig underholde af stand-up komiker Mark Le Fêvre.
Torsdag d. 25. marts kl. 20 - 21.30: Bliv inspireret til foredrag med Chris Macdonald
Oplev Danmarks foredragsholder nr. 1! Chris MacDonald scorer gang på gang topkarakter for sine foredrag, fordi han formår at møde, gribe og inspirere sine tilhørere med humor og sin autentiske personlighed. Chris Macdonald indfrier som altid de tårnhøje forventninger fra sine tusindvis af tilhørere - og mere til. En aften i selskab med Chris er gode grin med plads til selvrefleksion, og så er det en oplevelse i sent vil glemme.
Chris MacDonald er født i 1973 i Minnesota, USA, og voksede op i Seattle. Han har boet i Danmark siden 1999, er kandidat i humanfysiologi og ekspert på mental- og fysisk sundhed, motivation og modstandsdygtighed. Derudover forsker og arbejder han tæt sammen med TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i forbindelse med et stort videnskabeligt forskningsprojekt, som undersøger hvorvidt livsstilsændringer er effektive i behandlingen af type 2-diabetes.
Mandag d. 26. april kl. 20 – 21:45: Bliv klogere på sukker med Anette Sams
Når vi ser sukker fra farmakonomernes faglige perspektiv, er der aha-oplevelser i vente.
Foredraget giver massevis af ny viden, klassisk viden i et nyt perspektiv og spændende overraskelser undervejs. Og hvis du tror, at mere viden skaber mere forvirring, kan du godt tro om igen! For med dit nye overblik bliver sundhed så simpelt, at du kan inspirere andre!
I foredraget giver farmaceut, ph.d., forsker og forfatter, Anette Sams, dig et indblik i de ting, du kan gøre for at gøre kroppen til aktiv medspiller for din sundhed. Din krop tilbyder dig nemlig en lang række oversete sundhedsmuligheder, hvis du – og den moderne normal – undlader at stå i vejen! Opdag hvor fascinerende din krop i virkeligheden er!
Du kan glæde dig til at lære nyt og få genopfrisket din viden om, hvordan du med særlig omtanke for blodsukkeret kan tænde for det gode samarbejde mellem tarmbakterier, kroppens egne celler og hormoner. Hør også, hvorfor det stabile blodsukker er din måske vigtigste sundhedsallierede, når det handler om at skabe øget velvære, energi, stabilt vægttab – samt at dæmpe inflammation i kroppen, reducere risikoen for livsstilssygdomme – og måske slukke for dem, der allerede er der.
Foredraget er baseret på forskningsresultater og blottet for sundhedsreligiøse retninger. Anette rydder fordomme og myter af vejen og forklarer med en praktisk og logisk tilgang hvordan vi hver især kan træffe små valg, som har en enorm effekt på vores daglige velbefindende og på vores sundhed, energiniveau – og måden vi tolererer hinanden på.
Praktisk information:
Arrangementerne er gratis for Farmakonomforeningens medlemmer
Du skal tilmelde dig arrangementerne særskilt på MIN SIDE, og du får en bekræftelse, når vi har modtaget din tilmelding. Få dage inden arrangementet modtaget du en mail med link til foredraget.