Hvad mener Farmakonomforeningen egentlig?

Det kan du heldigvis nemt få svaret på nu! Farmakonomforeningen har lanceret et nyt undersite på hjemmesiden, hvor du kan læse om foreningens strategiske mærkesager og holdninger til aktuelle politiske emner.

Farmakonomforeningens Logo

Champagneproppen er poppet med en stor sabel – for foreningen har netop lanceret et nyt site på hjemmesiden under titel ”Det mener Farmakonomforeningen”. Og sitet bydes velkommen med champagnesablen – for på sitet kan du nemlig finde foreningens – og formandens – holdning til politiske emner som fx kommunalvalg, farmakonomer i lægepraksis og arbejdsmiljø.

Bag sitet ligger der et politisk ønske om at få samlet og tydeliggjort foreningens politiske fundament. Sitet har været længe undervejs – for sitet skulle tage afsæt i et grundigt arbejde i formandskabet og i foreningens hovedbestyrelse om foreningens holdninger til alt fra ulighed i sundhed til arbejdsmiljø.

Et site til omverdenen

Sitet gør det nemmere for omverdenen at finde ud af, hvad Farmakonomforeningen mener og gør det lettere at føre foreningens politik ud i livet;

- Sitet gør det meget nemmere – og mere transparent - for omverdenen at finde ud af, hvad vi mener som forening. Nu kan man læse om vores holdninger til politiske emner - emner som både kan være foreningens mærkesager men også højaktuelle politiske begivenheder eller sager - som fx kommunalvalget, fortæller Bjørn Klinke, chef for politik og kommunikation i Farmakonomforeningen.

Siderne bliver også et redskab i foreningens egen kommunikation;

- Det grundige forarbejde sikrer, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken i situationer, hvor en journalist ringer og vil have en udtalelse. I den situation vil vi i de fleste tilfælde kunne gribe ned i skattekisten på sitet og finde et citat frem fra vores formand eller statements fra foreningen, afslutter Bjørn Klinke.

Sitet gik i luften i november og opdateres løbende. Du kan finde sitet her: Politiske mærkesager | Farmakonomforeningen


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning