Her kan du læse om Farmakonomforeningens politiske holdninger til strategiske mærkesager og aktuelle politiske emner.
Farmakonomer har en treårig videregående sundhedsuddannelse og er specialiserede i at håndtere og rådgive om medicin – ligesom de kan løfte en bred vifte af andre sundhedsrelaterede opgaver.
Med deres ekspertviden om medicinhåndtering har farmakonomer en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen. På private apoteker, på hospitaler, i kommuner, i industrien og i lægepraksis er deres arbejde centreret om ét specifikt område: At sikre korrekt håndtering, produktion og brug af medicin samt at yde rådgivning om medicin og sundhed til borgere og sundhedsprofessionelle.
Foreningen vil styrke medicinsikkerheden i Danmark, så færre dør og indlægges på grund af alvorlige medicinfejl. Derfor skal farmakonomernes kompetencer bruges til meget mere – til gavn for medicinsikkerheden, det tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren og danskernes sundhed.
Det mener vi
-
Et bredere jobmarked
I dag dør eller indlægges alt for mange på grund af medicinrelaterede problemer. Det gælder alle dele af sundhedsvæsenet – fra det nære sundhedsvæsen, herunder lægepraksis og kommuner, til regionerne. Derfor er der brug for farmakonomer i hele sundhedssektoren for at styrke medicinsikkerheden.
Det mener vi om:
-
Bedre udnyttelse af farmakonomers kompetencer på privat apotek
På privat apotek håndterer og udleverer farmakonomer medicin. De rådgiver også danskerne om korrekt håndtering og anvendelse, ligesom at de også leverer andre sundhedsydelser - fx vaccination og check af inhalation. Farmakonomerne er i kontakt med 94 procent af den voksne befolkning i løbet af et år på privat apotek.
Farmakonomernes kompetencer kan dog udnyttes meget bedre på privat apotek, og deres opgavevaretagelse bør – mere end i dag – være centreret om det vigtigste: Medicinhåndteringen og rådgivningen samt andre sundhedsydelser. I det nære sundhedsvæsen stiger antallet af opgaver, og der er behov – og potentiale - for, at farmakonomer kan løfte en større del af indsatsen - fx lave medicinsamtaler på alle landets apoteker.
Det mener vi om:
Bedre udnyttelse af farmakonomers kompetencer på privat apotek
-
Autorisation
Farmakonomer bør autoriseres, fordi patienterne har ret til samme patientsikkerhed i håndteringen af deres medicin, som i resten af deres behandlingsforløb. Samtidig svækker den manglende autorisation det tværfaglige samarbejde om patienten.
Farmakonomer er en af de eneste sundhedsfaglige grupper, der ikke er autoriseret hvilket er et stigende problem i takt med at et stigende antal farmakonomer indgår i patientnært arbejde på sygehusapoteker, kommuner og i lægepraksis.
Autorisationsloven udgør en meget væsentlig del af det danske sundhedsvæsen. Det overordnede formål med loven er at ”styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser”.
Udover at placere ansvar, fordele opgaver samt udstyre patienten med klagemuligheder, så skal autoriserede sundhedspersoner leve op til et fagligt niveau, føre journal ved behandling af patienter mv. Det er med andre ord svært at indgå i det patientnære arbejde i sundhedsvæsenet uden at være autoriseret.
Det mener vi om:
-
Ny uddannelse
Samfundet har brug for bedre uddannede farmakonomer. Derfor bør uddannelsen udvikles til en professionsbachelor, så den er fuldt integreret i det ordinære uddannelsessystem og flugter med andre sundhedsprofessionelles baggrund. I dag har farmakonomer ikke de nødvendige muligheder for efteruddannelse og specialisering – og det går ud over sundhedsvæsenet, som har brug for efteruddannet sundhedspersonale til specialiststillinger.
Derfor arbejder Farmakonomforeningen – sammen med Danmarks Apotekerforening, sygehusapotekerne, Farmakonomskolen og de to professionshøjskoler, VIA University College og Københavns Professionshøjskole for, at uddannelsen bliver en professionsbachelor, der er forankret på to professionshøjskoler.
Efter et godt samarbejde mellem alle parter, sendte professionshøjskolerne en såkaldt prækvalifikationsansøgning til myndighederne. Den blev desværre ikke godkendt i første omgang, og arbejdet er derfor sat på stand by, indtil professionshøjskolerne kender rammerne for den reform af lovgivningen for professionsuddannelserne, som forventes i høring 2. halvår 2024. Når indholdet kendes, giver professionshøjskolerne et samlet bud på, hvad der skal ske af tilpasninger i ansøgningen, for at den kan godkendes. Og der kan udarbejdes en ny tidsplan.
Det mener vi om:
-
Ulighed i medicin
Farmakonomer møder hver dag borgere på apotekerne, sygehusene, i lægepraksis og i kommunerne, der ikke har råd til nødvendig medicin, eller som ikke får den rådgivning om medicin, som de har behov for.
Det mener vi om:
-
Ligestilling og ligeløn
Lønkløften mellem kvinde- og mandefag kommer fra ”Tjenestemandsreformen af 1969”, som placerede det man kaldte kvindefag nederst i lønhierarkiet. Den lønindplacering har man desværre hængt fast i siden.
Kampen for ligeløn i Danmark er for alvor skudt i gang - og Farmakonomforeningen er med!
Det mener vi om: