Virtuelt medlemsarrangement: Bliv klog på sukker med Anette Sams

Vær klar på aha-oplevelser og kahoot-quiz, når Farmakonomforeningen igen blænder op for et gratis virtuelt medlemsarrangement – denne gang med sukkereksperten Anette Sams.

Sams3

Mandag d. 26. april kl.20 – 21.45 afholder Farmakonomforeningen igen et lærerigt og underholdende foredrag, hvor du som medlem kan blive klogere hjemme fra sofaen. Her vil Anette Sams, der er farmaceut, ph.d., forsker og forfatter, give os en indflyvning i sukker fra farmakonomernes faglige perspektiv – og der er overraskelser i ærmet.


Bliv sukkerekspert!

Anette Sams er nemlig klar med et sukkerforedrag, der giver dig massevis af viden og spændende overraskelser undervejs. Og hvis du tror, at mere viden skaber mere forvirring, kan du godt tro om igen! For med dit nye overblik bliver sundhed så simpelt, at du kan inspirere andre.

I foredraget får du et indblik i de ting, du kan gøre for at gøre kroppen til aktiv medspiller for din sundhed. Din krop tilbyder dig nemlig en lang række oversete sundhedsmuligheder, hvis du – og den moderne normal – undlader at stå i vejen.

Glæd dig til at lære nyt og få genopfrisket din viden om, hvordan du med særlig omtanke for blodsukkeret kan tænde for det gode samarbejde mellem tarmbakterier, kroppens egne celler og hormoner. Hør også, hvorfor det stabile blodsukker er din måske vigtigste sundhedsallierede, når det handler om at skabe øget velvære, energi, stabilt vægttab – samt at dæmpe inflammation i kroppen, reducere risikoen for livsstilssygdomme – og måske slukke for dem, der allerede er der.

Foredraget er baseret på forskningsresultater og blottet for sundhedsreligiøse retninger. Anette rydder i foredraget fordomme og myter af vejen og forklarer med en praktisk og logisk tilgang, hvordan vi - hver især - kan træffe små valg, som har en enorm effekt på vores daglige velbefindende og på vores sundhed, energiniveau – og måden vi tolererer hinanden på.


Formanden kigger forbi – og inviterer dig til quiz

Inden Anette Sams gør os klogere på sukker, kigger Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk, forbi:

- Vores virtuelle medlemsarrangementer i februar og marts med Mark Le Fêvre og Chris MacDonald har simpelthen været så inspirerende og gode – og det har været så rart at kunne samle så mange medlemmer og bare være sammen – selvfølgelig hver for sig derhjemme fra. Jeg glæder mig derfor også utrolig meget til foredraget med Anette Sams, hvor knap 600 medlemmer allerede er tilmeldt, fortæller Ann-Mari Grønbæk.


Tilmeld dig her

Du kan stadig nå at  tilmelde dig på Min Side.

 

Tilmeld dig her


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning