Ann-Mari Grønbæk svarer på spørgsmål om det nye år

Onlinemediet A4 Overenskomst har i anledning af det nye år med egne ord givet ordet til en række nøglepersoner i fagbevægelsen. Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk er blandt dem, der kommer med deres syn på, hvad de ser mest frem til i 2022, og hvad de oplevede som de største øjeblikke i det forgangne år.

AMG Trartikel

En farmakonom er en der…

For at starte med det sidste, så fortæller Farmakonomforeningens formand, at året helt grundlæggende har øget kendskabet til farmakonomernes faggruppe, så på spørgsmålet ”Hvad er den vigtigste sejr i 2021?” svarer hun:

- Det kan ikke tælles, hvor mange gange jeg har svaret på spørgsmålene: Hvad er en farmakonom? Og hvad kan en farmakonom egentlig? I 2021 har det ændret sig. Farmakonomernes indsats gennem året med COVID-19 vaccination, i kommunerne, på apotekerne og på hospitalsgangene er blevet bemærket.

Ann- Mari Grønbæk fortsætter:

- Vi har fået medietid - og vi bliver italesat som en del af løsningen på, hvordan vi får et robust sundhedsvæsen igen. Et sundhedsvæsen hvor farmakonomer og andre faggrupper kommer i spil i alle grene af sundhedssektoren. Det er en sejr for mig som formand. 

Sporene fra 2021: tjenestemandstirsdage og sygeplejerskekonflikt
Der har været stort fokus på fagbevægelsens arbejde i 2021, og én af Ann-Mari Grønbæks pointer i den forbindelse ender som overskriften i A4s artikel, der hedder ”Der er skår, der skal samles”. Før det fremhæver Ann-Mari Grønbæk dog at året i høj grad har båret præg af et tæt samarbejde.

- 2021 vil gå ind i historien som året, hvor fagbevægelsen blev samlet til Tjenestemandstirsdage og i kampen for ligeløn, men hvor samarbejdet også blev udfordret af vinterpakker og sygeplejerskekonflikt. Der er skår, der skal samles i 2022. 

Et hårdt år
Der er ingen tvivl om, at 2021 med den ubønhørligt rullende pandemi har været slidsomt for mange. Ann-Mari Grønbæk bliver bedt om at beskrive et øjeblik i år 2021, der gjorde særligt indtryk på hende:

 - For mig står ét øjeblik frem; nemlig mødet med en farmakonom, som var virkelig presset i sit arbejdsliv, og som følte sig utilstrækkelig hver dag på arbejdet på privat apotek. Vedkommende var helt udmattet af dag efter dag at kæmpe for, at borgene skulle have medicin og rådgivning midt under en krise. Øjnene var fulde af fortvivlelse og afmagt. På mange måde er udfordringerne med det - også før corona - høje arbejdspres på apotek og generelt i sundhedsvæsenet i 2021 indkapslet i dette ene øjeblik.

Sundhedsreform og et ordentligt arbejdsmiljø
Ann-Mari Grønbæk svarer også på hvad hun ser som den vigtigste dagsorden i det nye år. Hun er klar i mælet da hun melder ud at der er brug for at reformere sundhedsvæsenet – og at der i den forbindelse også skal ses grundigt på arbejdsmiljøet:

- Vi skal have reformeret sundhedsvæsenet – så enkelt kan det siges! Vi skal i gang med en langsigtet politisk plan for sundhedsvæsenet, så vi sikrer, at der er hænder nok til det stigende antal af pleje- og behandlingsopgaver.

Vi (farmakonomer) har fået medietid - og vi bliver italesat som en del af løsningen på, hvordan vi får et robust sundhedsvæsen igen. Et sundhedsvæsen hvor farmakonomer og andre faggrupper kommer i spil i alle grene af sundhedssektoren. Det er en sejr for mig som formand.

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen

Samtidig bør arbejdsgiverne sætte 2022 i ”arbejdsmiljøets tegn” – for det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi får styrket arbejdsmiljøet i hele sundhedsvæsenet – fra privat apotek til hospitalsafdelingerne.

A4 Overenskomst er et betalingsmedie – du finder linket til interviewet her (kræver abonnement)

Find artiklen her


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning