“Stil skarp på rådgivning – forstå kunden og dig selv gennem mentalisering”. Sådan lyder overskriften på en ny uddannelse, som skal styrke – og skærpe – apotekspersonalets rådgivning i skranken.
Studier viser, at hvis apotekspersonalet engagerer sig i borgerens situation, kan det nedbringe antallet af lægemiddelrelaterede problemer – og give bedre livskvalitet og behandling for patienten.
Det er baggrunden for, at Pharmakon i samarbejde med forskere på Københavns Universitet og Rijksuniversiteit Gronningen i Holland har afprøvet et uddannelsesprogram for farmakonomer og farmaceuter på apotek, som skal styrke deres kompetencer i forhold til at blive skarpe på patienternes individuelle bekymringer og udfordringer.
Programmet er udviklet af Christina Fogtmann Fosgerau fra Københavns Universitet og Gitte Reventlov Husted, Pharmakon, og afprøvet i Holland og Danmark.
Formålet med den nye uddannelse er at udvikle apotekspersonalets evne til at kunne “mentalisere”. Mentalisering handler om at forstå menneskers følelser og adfærd – både hos sig selv og dem, man er sammen med.
Udviklingsprojektet: “Stil skarp på rådgivning – forstå kunden og dig selv gennem mentalisering” har fået støtte fra EU – og har været gennemført som et pilotprojekt i efteråret 2021 for 28 farmakonomer og farmaceuter fra 12 apoteker. Uddannelsen vil blive tilbudt på linje med øvrige efteruddannelsestilbud fra Pharmakon efterfølgende.
Mere vægt på det humanistiske ben
– Når vi taler om at lave god rådgivning på apotek, så har vi altid talt om, at vi skal stå på et naturvidenskabeligt og et humanistisk ben, fortæller udviklingschef Charlotte Verner Rossing fra Pharmakon.
– Det naturvidenskabelige ben er vores fundament og faglighed. Det handler om, at vi som farmaceuter og farmakonomer har en ekspertrolle i medicin og brug af medicin, fortsætter hun.
– Det humanistiske ben handler om, hvordan møder du det menneske, der står over for dig. Hvordan tager du stilling til det menneske? Hvordan rummer du det? I den humanistiske del taler vi om den dialog, der skal til for at møde patienterne der, hvor de er.
– Vi har hældt rigtig meget på den naturvidenskabelige del – og skudt den humanistiske del lidt i baggrunden, tilføjer hun.
– Det, vi gerne vil med denne uddannelse, er at give mere vægt på det humanistiske ben og få det ind i et helhedsperspektiv.
– Problemet er nemlig, at vi kan være tilbøjelige til at se lægemidlet, førend vi ser mennesket. Hvis vi fx har et lægemiddel med alvorlige bivirkninger, så spørges til bivirkningerne i stedet for at spørge ind til, hvad der betyder noget for den patient, som står over for os, forklarer Charlotte Verner Rossing videre.
– Med mentalisering lærer man at forholde sig til den, man står over for – og også tage sig selv med ind i det rum.
Forstå menneskers adfærd
– Mentalisering handler om at kunne sætte sig ind i det menneske, som står over for dig i skranken, men også om at forstå, at der faktisk også sker noget i dig selv i den situation, og at du er nødt til at have styr på begge dele, forklarer hun.
– Når vi går ind i det her “rum”, så er vi allesammen mennesker. Det betyder, at hvis jeg fx har haft en dårlig dag, så kan den følelse eller oplevelse, jeg har inde i mig selv godt skinne igennem, og så er jeg ikke professionel, fortsætter hun.
– På apoteket skal farmakonomer og farmaceuter kunne møde kunder på en måde, som gør, at kunderne får den rådgivning, som er vigtig for dem.
– Hvis du ikke tager stilling til dig selv, og hvad det er, du selv tager med ind i rådgivningsrummet, så kan du ikke møde kunderne, hvor de er. Du er derfor nødt til at være bevidst på dine egne følelser også, siger hun. – Det er det, der er nyt.
– Så mentalisering er både den del, der handler om, hvordan genkender jeg det, der sker i kunden, der står over for mig. Og den del, der handler om, hvordan bliver jeg bevidst om mig selv, og hvad der sker inden i mig, slutter Charlotte Verner Rossing.
OM UDDANNELSEN: ET OMFATTENDE FORLØB
Uddannelsen består af seks moduler fordelt over fire måneder. Modulerne er en blanding af onlineundervisning, undervisning med fysisk fremmøde og hjemmeopgaver. Og så skal deltagerne blandt andet optage videoer af sig selv i en rådgivningssituation i skranken, inden de starter uddannelsen – og så igen som det allersidste.
– Og det sidste vi gør, inden de skriver den afsluttende rapport, er, at vi giver dem individuel feedback, så de kan se, hvor meget de er rykket, fortæller Charlotte Verner Rossing.
