Farmakonomforeningen ser store problemer i forslaget om at afskaffe store bededag

I disse timer er Farmakonomforeningen ved at nærlæse regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag. Her er hvad vi ved indtil nu.

1600Px COLOURBOX58746147

Hvis det vedtages i den form det har nu, er følgende særlig interessant for farmakonomer:

  • Store bededag bliver en helt normal arbejdsdag og normal åbningsdag
  • Særlige tillæg osv. grundet at store bededag er helligdag, forsvinder
  • Hvis du er på månedsløn, vil du få et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen. Det svarer til den dag, du kommer til at arbejde mere
  • Hvis du er på timeløn, vil du få timeløn, for de timer, du kommer til at arbejde mere
  • Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

- Jeg ser store problemer med forslaget. Det er helt skævt, at man vil trumfe det igennem udenom arbejdsmarkedets parter. Og når der yderligere er forkortet høringsfrist, så tyder det på, at man ikke ønsker reel dialog. Det er virkelig uheldigt og er ikke den måde, vi plejer at gøre tingene på her i landet – altså den danske model. Det virker ikke gennemtænkt udtaler Ann-Mari Grønbæk, formand for Farmakonomforeningen.

Hun fortsætter:
- I forvejen løber farmakonomerne rundt om i landet alt for stærkt i et alt for presset sundhedssystem. Der er virkelig ikke brug for, at de skal løbe stærkt en dag mere. Og hvis der skal aftales ekstra arbejdstid, så skal det aftales indenfor rammerne af overenskomsterne - og det skal ske sammen med arbejdsmarkedets parter.

Farmakonomforeningen vil indgive høringssvar sammen med resten af FH og vil også gå i dialog med politikere om emnet.

I forvejen løber farmakonomerne rundt om i landet alt for stærkt i et alt for presset sundhedssystem. Der er virkelig ikke brug for, at de skal løbe stærkt en dag mere.

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning