Kom til virtuelt medlemsarrangement om vægt, sundhed og vægttabsmedicin

Danskerne bliver stadig mere overvægtige og mere end 50 procent af danskerne har et BMI>25 og kan således kategoriseres som ’overvægtige’. Det har vi en løsning på nu med WeGoVy og andre typer af vægttabsmedicin, som er på vej – eller har vi? Og hvad er problemet egentlig?

Kom til virtuelt foredrag med praktiserende læge og forsker Rasmus Køster-Rasmussen, som vil udfordre vores syn på vægt og sundhed, og om danskerne i det hele taget skal at tabe sig.

Farmakonomer på landets apoteker har travlt med at udlevere WeGoVy til danskerne. I perioden december 2022 til juni 2023 blevet der udleveret WeGoVy hele 262.428 gange på landets apoteker. I medierne omtales WeGoVy ofte som det nye mirakelmiddel mod overvægt. Men virker det og andre typer af vægttabsmedicin? Og er det vidundermidlet der skal få danskerne til at tabe sig?

Onsdag 11. oktober fra kl. 20.30-21.30 inviterer Farmakonomforeningen til virtuelt foredrag om vægt, sundhed og vægttabsmedicin, hvor læge og forsker Rasmus Køster-Rasmussen bl.a. vil forsøge at svare på følgende spørgsmål:

- Hvilken effekt har vægttabsmedicin, og hvilke faldgruber er der ift. virkning og effekt?
- Hvorfor kan vægttabsmedicin være en ”lappeløsning” ift. et varigt vægttab?
- Hvilke patienter har gavn af at få vægttabsmedicin – og hvem har ikke?
- Hvad er de praktiserende lægers holdning til WeGoVy – og hvorfor udskriver de praktiserende læger så mange recepter på WeGoVy?

Rasmus udfordrer vores billede af overvægt
Til oplægget vil Rasmus også udfordre den opfattelse som mange har: At et højt BMI-tal er det samme som at være usund. Rasmus mener, at man godt kan være sund samtidig med, at man har et højt BMI. Men hvordan er det så lige, at vi håndterer danskernes stigende vægt – for noget skal der vel gøres, når overvægt fører til komplikationer og livsstilssygdomme?

Log på hjemme fra sofaen og hør Rasmus’ spændende oplæg – og bliv måske trykket lidt på maven ift. din opfattelse af vægt og sundhed.

Du kan logge på som medlem af Farmakonomforeningen via Min Side:
20455 - Kom til virtuelt medlemsarrangement om vægt, sundhed og vægttabsmedicin, 11.10 20:30 - 21:30 - Min side (farmakonom.dk)

Om Rasmus Køster-Rasmussen

  • Rasmus er læge og vægtforsker. Han er adjunkt ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns
    Universitet, og så er han praktiserende læge på Læsø hver 4. uge.
    Når medierne sætter fokus på vægt, er det ofte Rasmus de ringer til som ekspert.
  • Rasmus er medstifter og medlem af det tværfaglige netværk ”Ligevægt,” som samler forskere og klinikere
    fra forskellige fagområder, som er parate til at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i
    sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.
  • Du kan høre om Rasmus’ forskning og vægt, livsstil og sundhed i podcastserien "Radio Ligevægt", der findes
    på iTunes og Spotify. Start med #1

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning