Det offentlige har stemt ja til OK24 – men pengene kommer ikke ind på lønkontoen med det samme

OK24 i det offentlig byder på flotte lønstigninger, der træder i kraft allerede fra 1. april. Men som ansat skal man ruste sig med lidt tålmodighed: pengene kommer ikke til udbetaling allerede nu.

Danske Pengesedler (1)

For én ting er, at medlemmerne i det offentlige har stemt et stort ja til overenskomsterne. Noget andet er at en række praktiske ting skal falde på plads, før man kan begynde at foretage de nødvendige beregninger og køre det i lønsystemerne. De endelige tekster i overenskomsterne skal skrives igennem og lønsystemerne skal opdateres.  Og det tager normalt tid før alt er på plads og pengene også kan ses på lønsedlen. En undtagelse er dog nogle af de statslige arbejdspladser, der kan forvente at lønstigningen bliver udbetalt allerede med aprillønnen.
Til dem, som ikke kan se stigningen på lønsedlen for april, kan man sige at alt godt som bekendt kommer til den, der venter – og når alt er klart, så får du naturligvis med den første lønkørsel en udbetaling, som dækker hele perioden fra den 1. april i år. Så bare rolig: pengene skal nok komme.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning