Hjælp dig selv til mere i løn

Mange har svært ved at tale om løn. Derfor er en lønstatisk et vigtigt redskab. Men en god lønstatistik kræver, at så mange som muligt deltager. Derfor er det vigtigt, at DU også bidrager til årets lønstatistik. Heldigvis er det let - her er, hvad du skal gøre.

Mønter Stablet

Nyt at farmakonomer på privat apotek skal indrapportere

I slutningen af september modtog alle privatansatte farmakonomer en mail med en opfordring til at indtaste oplysninger til årets lønstatistik. For farmakonomer på privat apotek er det nyt, at de selv skal indtaste oplysningerne, for tidligere har Farmakonomforeningen fået oplysningerne fra Danmarks Apotekerforening, der står for lønadministrationen for landets apoteker. Men GDPR-reglerne gør, at den udveksling af oplysninger ikke længere er tilladt. Derfor skal farmakonomer ansat på privat apotek nu selv indtaste deres oplysninger.


Det er vigtigt, du deltager

Det er vigtigt, at du og så mange andre medlemmer som muligt indrapporterer jeres lønoplysninger. På den måde er DU med til at sikre dig og andre medlemmer de bedste løn- og arbejdsvilkår fremover. Det er et eksternt firma, der står for dataindsamlingen, så du kan ikke bare sende din lønseddel ind til Farmakonomforeningen. Dine oplysninger er anonyme i forhold til Farmakonomforeningen, og foreningen har ikke adgang til det enkelte medlems lønforhold. Du må selv til tasterne - og vi har gjort det så let som muligt at deltage.

Det er let at være med – og det er vigtigt

Du skal derfor finde invitationen i din indbakke, og klikke på det link, der er i mailen. Så er du klar til at rapportere! For at gøre det lettere for dig selv, er det en god idé at have fundet din lønseddel fra september frem først. Den har du i din e-boks.


Find invitationen i din indbakke

Invitationen til at deltage blev sendt ud mandag den 28. september fra Farmakonomforeningen / Huge Consulting (det er dem, der håndterer data for foreningen, og du kan derfor trygt stole på mailen). Tjek eventuelt dit spamfilter, hvis du ikke kan finde invitationen.


Det giver højere løn, når vi taler om, hvad vi hver især får


Med en lønstatistik i hånden får du et overblik over lønvilkårene for farmakonomer i hele Rigsfællesskabet. På den måde står både du og dine farmakonomkolleger stærkere, når I skal tale løn med jeres leder. Med en lønstatistik i hånden får du et bedre udgangspunkt ved din næste lønforhandling, fordi du med den i hånden ved, hvad du lønmæssigt er værd, og kan få forhandlet en løn, der følger andres lønudvikling. Lønstatistikken er også med til at gøre det nemmere for Farmakonomforeningen at rådgive dig og andre medlemmer, når I ringer ind med spørgsmål om jeres løn eller arbejdsvilkår.

Sidste frist for at deltage er den 18. oktober. Lønstatistikken bliver tilgængelig i december.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning