Husk at corona-aftale om ændrede skemaregler ikke gælder mere

For at sikre lægemiddelforsyningen blev der i begyndelsen af coronakrisen indgået aftale om fleksibilitet i arbejdsplanlægningen for farmakonomer på privat apotek. Aftalen om øget fleksibilitet var midlertidig og gælder ikke mere.

Østerbro Apotek (78)

Det betyder blandt andet, at de almindelige skemaregler fra overenskomsten gælder. Du har derfor ret til at kende dit skema, og hvis dit skema ændres, skal det ske i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.

Aftalen blev indgået i  marts – og siden forlænget

Den første aftale om at muliggøre afvigelse fra overenskomsten blev indgået mellem Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening i midten af marts.

Ligesom Folketingets hastelovgivning i forbindelse med corona-smitten blev aftalen indgået med en såkaldt solnedgangsklausul, der gør, at aftalen udløber på en bestemt dato. I første omgang gjaldt aftalen gælder 14 dage fra den 16. marts 2020 med mulighed for forlængelse i yderligere 14 dage. Derpå blev aftalen med en enkelt ændring forlænget ad flere omgange, men udløb endeligt den 10. maj. Siden da har skemaplanlægningen altså igen skulle følge overenskomsten.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning