Lønstatistikken hjælper dig til mere i løn

Så er det tid til indsamling af oplysninger til lønstatistik for landets farmakonomer. Det er vigtigt, at du og så mange andre medlemmer som muligt indsender lønoplysningerne. På den måde er DU med til at sikre dig og andre medlemmer de bedste løn- og arbejdsvilkår fremover.

Danske Penge (1)

Vi taler ikke nok om løn
Mange synes, at det svært at tale om løn. Det føles privat. Hvis du har det sådan, er det helt normalt. Men faktum er, at det er sværere at få mere i løn, hvis man ikke taler om det. Med en lønstatistik i hånden får du et overblik over lønvilkår for farmakonomer i hele Rigsfællesskabet. På den måde står I stærkere, når I skal tale løn med jeres leder.

Lønstatistikken gavner dig ved lønforhandlingen
Med en lønstatistik i hånden får du et bedre udgangspunkt ved din næste lønforhandling. Vores erfaring er, at lønstatistikken giver dig medlemmer en bedre position ved lønforhandlingerne, fordi du med den i hånden ved, hvad man er værd, og kan få forhandlet en løn, der følger andres lønudvikling. Lønstatistikken er også med til at gøre det nemmere for Farmakonomforeningen at rådgive dig og andre medlemmer, når I ringer ind med spørgsmål om jeres løn eller arbejdsvilkår.


Find din lønseddel frem
For at lønstatistikken giver det mest rigtige billede, er det vigtigt at så mange farmakonomer som muligt bidrager med oplysninger om lige netop deres lønforhold. I uge 40 vil du derfor modtage en email med en invitation til at deltage. Det bliver gjort så let som muligt at deltage, så du skal blot klikke på et link for at rapportere. Så det er en god idé at have fundet din lønseddel fra september frem først. Og det er selvfølgelig helt anonymt.

Lønstatistikken bliver tilgængelig i december.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning