Nu kan du stemme til formandsvalget

Fra onsdag den 30. september til mandag den 26. oktober kan du som aktivt medlem af Farmakonomforeningen stemme på en af de to formandskandidater.

Kvindehænder Laptop

Valg er lig med afstemning – og vi påbegynder nu de cirka 3½ uge, hvor du kan afgive din stemme og dermed være med til at afgøre, hvem der skal være Farmakonomforeningens formand de næste fire år.

Sidst på eftermiddagen onsdag den 30. september blev der sendt en mail med stemmemateriale ud til alle stemmeberettigede medlemmer af Farmakonomforeningen. I mailen er der link til stemmesedlen til formandsvalget 2020. På stemmesedlen kan der sættes én stemme – på enten Sanne Hee Stjernholm eller Ann-Mari Grønbæk. Der kan kun stemmes på én kandidat, men det er muligt at ændre sin afgivne stemme frem mod mandag 26. oktober, hvor afstemningen slutter kl. 12.00.

De få aktive medlemmer, som Farmakonomforeningen ikke har mailadresser på, vil få tilsendt et brev med en valgkode og oplysninger om, hvordan man afgiver sin stemme på foreningens hjemmeside.

Tag del i debatten
I løbet af valgperioden bliver der afholdt to online-debatter med de to formandskandidater. Det er henholdsvis torsdag 15. oktober og torsdag 22. oktober – kl. 19.00 begge dage. Her vil der også kunne stilles spørgsmål fra medlemmerne til kandidaterne.

Du kan læse kandidaternes egne valgpræsentationer og se videoer med dem her. 

Hav et godt valg – og husk nu at stemme, så du får indflydelse på, hvem der bliver formand i DIN fagforening.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning