Nu kan du snart vælge at tø resten af dine indefrosne feriepenge op

For at sætte gang i den corona-ramte økonomi blev det i efteråret muligt at få udbetalt feriepenge, der har stået indefrosset. Nu bliver det snart muligt at få de resterende penge udbetalt.

Femhundredekronesedler

Med udgangen af 2020 har din arbejdsgiver indberettet dine feriepenge for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 til Lønmodtagernes Feriemidler. I begyndelsen af 2021 får du besked om beløbet i din e-boks – muligvis har du allerede fået besked.

Beløbet dækker hele perioden – uanset om du valgte at få udbetalt nogle af pengene i 2020. Alle, som har været i job i perioden, modtager en opgørelse.

Feriepengene dækker den ferie, som du har optjent under din ansættelse. Du har ikke optjent feriepenge de dage, hvor du har holdt ferie i perioden.


Foreløbig udbetaling på baggrund af ældre tal
Den del af de indefrosne feriepenge, som du eventuelt allerede har fået udbetalt, er blevet fastsat på baggrund af den lønindkomst, der er indberettet til Skattestyrelsen, Feriekonto og Feriepengeinfo i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Det er altså ikke på baggrund af oplysninger fra din arbejdsgiver. Det skyldes, at arbejdsgiveren har haft indtil den 31. december 2020 til at indberette dine feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler.

Det betyder, at der i de feriepenge, som du eventuelt allerede har fået udbetalt, ikke er taget højde for, om du fx har holdt ferie eller været på barsel i perioden. Har du derfor fået for meget eller lidt udbetalt, bliver det blot korrigeret i de resterende to ugers feriepenge, som fortsat er indefrosset og forventeligt vil kunne udbetales i marts 2021.

Du kan bestille en ny udbetaling i foråret 2021. Den præcise dato kendes ikke endnu.

Hvis du ikke vælger at få en udbetaling, bliver dine feriemidler stående hos Lønmodtagerens Feriemidler.


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning