Værd at vide om årets dimission

Eksaminerne er ved at være overstået, og de sidste karakterer lander snart. Men efter eksamen kommer den officielle dimission, hvor du bliver erklæret færdiguddannet.

Hassan Taler Ved Dimissionen

For dig, der lige om lidt er færdiguddannet farmakonom gælder det om at sidde klar ved skærmen fredag den 25. juni kl. 11. Her går årets online dimissionshøjtidelighed i gang via Zoom – og det er, når rektor Lotte Fonnesbæk officielt erklærer årgangen dimitteret, at du kan kalde dig farmakonom!

Selve online-arrangementet er sat til at vare i en time. I løbet af den time vil der være både taler og underholdning – og altså også den officielle dimission.

Tal med din arbejdsgiver

Dimissionen er for de fleste heldigvis en festdag, hvor de bliver fejret behørigt af omgivelserne. Der er desværre hvert år farmakonomelever, som ikke får lov at deltage til Farmakonomskolens dimissionsarrangement uden selv at skulle betale for fraværet fra apoteket. Selvom arrangementet også i år er online på grund af corona, betragter Farmakonomforeningen fortsat dimissionen som en vigtig afslutning på jeres uddannelse. Derfor opfordrer vi til, at man fejrer det sammen med dig der dimitterer og giver fri til deltagelse i Farmakonomskolens arrangement. Hvis du på nuværende tidspunkt stadig er i tvivl om, hvordan forholdene er på din arbejdsplads, så tal med din tillidsrepræsentant og få en snak med din arbejdsgiver.

Farmakonomforeningens emblem er på vej til dig

Efter dimissionen er der endnu en ting at se frem til. Som færdiguddannet farmakonom vil du nemlig som noget nyt modtage Farmakonomforeningens emblem, som du som færdiguddannet farmakonom og medlem af Farmakonomforeningen har ret til at bære.

Emblemet signalerer faglig stolthed og er med til at gøre farmakonomer synlige som faggruppe. Hovedbestyrelsen håber, at det i fremtiden bliver helt naturligt for landets farmakonomer at bære emblemet som en del af den faglige uniform. Formand Ann-Mari Grønbæk fortæller:

- Der er allerede mange, der har det på i dag. Men i hovedbestyrelsen håber vi, at alle danskere i fremtiden vil se det, hver gang de er på apoteket. Og at både farmakonomer i lægehuse og på sygehushospitaler, i industrien og også på kontorer i staten vil tænke, at emblemet er noget, man går med.

Der er allerede mange, der har det på i dag. Men i hovedbestyrelsen håber vi, at alle danskere i fremtiden vil se det, hver gang de er på apoteket. Og at både farmakonomer i lægehuse og på sygehushospitaler, i industrien og også på kontorer i staten vil tænke, at emblemet er noget, man går med.

Ann-Mari Grønbæk Formand for Farmakonomforeningen

Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning