Det hører klart til sjældenhederne, at kunderummet i et apotek er fyldt med stolerækker. Men på Randers Jernbane Apotek og i deres filial Langå Apotek har kunderummet flere gange i de sidste år været rigget til med stole til forventningsfulde borgere, der har siddet klar for at lære om deres kroniske lidelse.
Deltagerne på møderne har fået en masse vigtig information med hjem, der kan give dem en bedre forståelse for den kroniske sygdom, som de selv eller deres pårørende lever med. Der er blevet talt om KOL, blodtryk, psoriasis, osteoperose og om kroniske smerter. Efterfølgende er der blevet fulgt op med spørgeskemaer til deltagerne, for at finde ud af, hvad de hver især tager med sig af ny viden og indsigt.
Medarbejderne på Randers Jernbane Apotek har kunnet bruge arrangementerne som en måde at fremhæve den faglige ekspertise på netop deres arbejdsplads. For farmakonom Gitte Tommerup Christensen og farmaceut Kirsten Ibsen er arrangementerne også blevet en vej til ekstra faglig udfoldelse. Ud over at være fagligt ansvarlige og stå for meget af det praktiske ved arrangementerne, så har de også brugt arrangementerne som udgangspunkt for et fagligt projekt, med støtte fra Farmakonomforeningens Udviklingspulje. Og i horisonten venter deltagelse på årets farmaceutiske verdenskongres, FIP, som en spændende faglig gulerod. Derfor har spørgeskemaerne været en vigtig del af den dataindsamling, der er basis for projektet.
Startede som jubilæumsfejring
Egentlig opstod idéen til de faglige aftener, da apoteket nærmede sig sit 100-års jubilæum.
- I forbindelse med at apoteket skulle fejre jubilæum, planlagde vi en masse klassiske tiltag med rabatter og den slags, fortæller Gitte.
- Men så talte vi om, at vi da også skulle vise alt det faglige, vi kan. Jeg kan godt lide at undervise og har selv holdt foredrag om demens for nogle år siden og også undervist i Tjek På Inhalationen (TPI) på plejehjem, fortsætter hun, - så det lå lige for at bruge den slags erfaringer.
Samtidig møder hun og hendes kolleger ofte kunder, der ikke kender til grundlæggende emner om deres sygdom og behandling.
- Mange ved f.eks. ikke hvorfor de skal have flere forskellige slags blodtryksmedicin. Hvorfor det i det hele taget er vigtigt at få blodtrykket ned, når de nu ikke har symptomer. Den slags er vigtigt at få oplyst ordentligt op, pointerer Gitte, og fortsætter:
- Ved fx KOL kan de ofte ikke forstå, hvorfor medicinen ikke hjælper bedre. Ofte ved de egentlig heller ikke, hvad der er sket i lungerne, nu hvor de har KOL, udover at det er en sygdom, der gør, at de ikke kan trække vejret.
Borgerne var rigtig glade for jubilæumsarrangementerne, og der kom cirka 20 til hvert aftenarrangement.
Faglig fejring af jubilæum
De faglige arrangementer var en fejring af apoteket. Derfor blev det holdt i apotekets kunderum, så det var tydeligt, at det var apotekets faglighed, der var i spil. Der blev ryddet plads og sat stole op og gjort klar til fremvisning af powerpoints. Arrangementerne fandt sted over tre måneder i oktober, november og december 2018, og der gik et par måneder fra medarbejderne først fik idéen, til arrangementerne fandt sted.
For at reklamere for arrangementerne lavede personalet en pressemeddelelse, annoncerede i lokalavisen og på apotekets facebookprofil, ligesom der blev gjort opmærksom på arrangementet i skranken både med foldere og som en del af rådgivningen, når det var relevant.
Kollegialt samarbejde
Gitte Tommerup Christensen og Kirsten Ibsen er fagligt ansvarlige på den nye omgang arrangementer. De bliver godt bakket op af farmakonomerne Dorthe Bach Henriksen og Christine Holm Wester, der har deltaget og undervist på arrangementerne ud fra deres respektive faglige interesser. Apoteker Jeanette Abel har bakket op, ligesom de øvrige kolleger, der eksempelvis har bidraget ved at gøre reklame for arrangementerne under samtaler i skranken.
I alt fem arrangementer er det blevet til siden jubilæumsarrangementerne. Men som med så meget andet har også disse arrangementer været ramt af corona.
- Vi nåede at have tre arrangementer i november 2019 og to i januar 2020. Derudover var der et arrangement planlagt til marts 2020. Vi har indhentet det sidste her i foråret 2022, hvor det igen var muligt med kundeaftener, så projektet nåede at ligge stille et stykke tid. De tre af arrangementerne blev afholdt på hovedapoteket og de to i Langå
Det har været fagligt meningsfyldt at holde arrangementerne, lyder det fra Gitte.
- Undervejs i undervisningen var der en kunde, der fik øjnene op for, at det var vigtigt, at hun søgte læge for at finde et blodtrykspræparat, hun kunne bruge. Hun havde ikke taget medicinen i et par år, var symptomfri, men havde stadig forhøjet blodtryk. Hun var stoppet på grund af bivirkninger, fortæller Gitte.
Overordnet set er erfaringen, at folk ikke kender deres medicin godt nok. Derfor giver arrangementerne dem en god
indsigt i, hvad medicinen kan.
Tidligere projekterfaring – tidligere FIP-erfaring
Har der været nogle fra jeres apotek, der har lavet udviklingsprojekt før? Eller måske deltaget på FIP?
- Vi har tidligere haft nogle på apoteket, der lavede et projekt om dosispak og om at reducere tabletter i dosis og var på FIP med det. Nogle andre har lavet noget om en sundhedsmesse, fortæller Gitte.
Selv har hun i forbindelse med sin faglige videreuddannelse med fokus på TPI lavet et fagligt udviklingsprojekt.
- Men jeg kom ikke på FIP, fordi mine børn var små, og jeg i forvejen havde været for meget væk. Og så forsvandt finansieringen af mobil TPI, og jeg havde en del om det økonomiske med i projektet. Så det gav ikke så meget mening af søge året efter, fortæller Gitte.
Nu er hun dog spændt på at komme afsted.
Hvordan har I grebet selve det at lave projektet an?
- En del af det har været meget lig vores jubilæumsarrangementer. Kundebrochurerne og annoncerne er blevet lavet til hvert emne. Og folk skulle tilmelde sig. Enten pr person eller pr telefon. Og de har ikke betalt noget for at deltage, fortæller Gitte.
Med kundeaftenerne viser hun og kollegerne også meget konkret, hvordan der er gode råd at få helt lokalt.
- Vi viser, at vi farmakonomer på apoteket kan oversætte de medicinske termer til noget hverdags, selvom det har været vigtigt i undervisningen at holde fast i at bruge de medicinske termer, fordi patienterne kan møde dem i forbindelse med deres behandling. Tilbagemeldingen fra borgerne er, at de sætter stor pris på også det, ligesom de er glade for, at der til kundeaftenerne er tid til at komme godt rundt om emnet – noget der sjældent er tid til hos egen læge, fortæller Gitte. Til de forskellige arrangementer har der også været henholdsvis fysioterapeuter og patientforeninger inviteret med for ekstra perspektiver.
Som en del af projektet har Gitte og Kirsten også undersøgt, om folk er villige til at betale for den form for sundhedsydelse, som kundeaftenerne er.
- Generelt vil folk gerne betale for at deltage – i hvert fald når de bliver spurgt om det. Men det er der også noget bias i, i forhold til det metodiske, og hvor meget man kan stole på de data. Som hun forklarer: - Folk bliver jo spurgt, når de har deltaget og har lært noget. Som udgangspunkt lød tilbagemeldingen at folk gerne ville betale en halvtredser - og helt op til 150 kroner, fortæller Gitte.
Det undersøger projektet:
Kundeundervisning
Vi vil med projektet undersøge, om kunderne får en bedre forståelse for deres eller pårørendes sygdom og behandlingen heraf, samt om foredragene kan indføres som en blivende sundhedsydelse, hvor deltagerne betaler et vist beløb for deltagelse.
Kundeaftnerne er med det faglige indhold i høj grad en måde at øge sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse på. Det er en særdeles vigtig mission for apotekerne i Danmark.
Selve problemformuleringen for projektet er: Kan apoteket ved hjælp af foredrag øge kundernes og evt. pårørendes forståelse for deres sygdom samt behandlingen heraf?
Målet har været at give de fremmødte ny viden om sygdommene generelt, ny viden om medicinen og ny viden om, hvad man selv kan gøre i form af egenomsorg.
Når man skal formidle pædagogisk, er der også mange andre overvejelser, der kommer op. Som Gitte nævner: - Lever det op til forventningerne, får vi formidlet den relevante viden i et forståeligt sprog?
- Der har ikke været mange, der efterfølgende har fået lavet om i deres medicin, men vi har erfaret, at der eksempelvis er lidt flere med psoriasis, der har købt produkter til egenomsorg. Og så har feedbacken været rigtig god – at de har lært noget. Det er jo også vigtigt i forhold til at mestre sin situation.
At skrive et projekt
Det praktiske og formidlingsmæssige i forhold til kundeaftenerne er imidlertid én ting. Noget helt andet er selve projektdelen.
Gitte forklarer, at de havde nogle spørgeskemaer ved de oprindelige arrangementer, men at spørgsmålene ikke var de samme som ved de nye arrangementer.
- De blev udvidet til projektet, så vi får flere relevante data, fortæller hun.
De er endt med at undersøge kvantitativt ved hjælp af spørgeskemaer, om deltagerne får en bedre forståelse for deres sygdom og behandlingen af den. Til kundeaftenerne har de skrevet deltagernes kommentarer om aftenen og emnet ned som en del af den samlede evaluering.
En dagligdag med projektarbejde
Hvordan får I tid til at lave et projekt samtidig med, at I passer jeres almindelige arbejde?
– Der er stor opbakning på apoteket. Kollegerne synes, det er fedt. Vi bakker generelt hinanden meget op, fortæller Gitte.
– Og så er det noget med at passe det ind, når der er huller. Kundebrochurerne har vi for eksempel lavet inde på apoteket. Der er ikke afsat specifik tid til projektet i det almindelige skema - men vi taler om på morgenkaffemødet, om der er nogle, der skal nå noget, og så bliver der sat tid af. Jeg laver også en del derhjemme, som der er sat tid af til gennem projektet, fortæller Gitte.
Hvordan har det været at lave selve FIP-ansøgningen?
- Det er jo noget andet end dagligdagen, og der er nye ting at være opmærksom på. Vi blev fanget i at vi gik i gang med processen i forhold til én ansøgningsrunde, og nu har sendt ind til en ny. For i første omgang skulle vi lave et abstract på 1700 anslag. Og det er svært, lyder det fra Gitte. - På de 1700 tegn skulle vi have formål, beskrivelse, metode, resultater og konklusion presset ind. Og så selvfølgelig på engelsk. Det var virkelig noget med at sidde og file hvert tegn, der kunne undværes, væk, uddyber Gitte.
- Når vi eksempelvis skrev, at undervisningen varede to timer pr emne, så skrev vi: “The education lasted two hours/topic”. Ved at sætte /-tegnet ind, sparede vi lige et par anslag. Men her til den nye runde, havde vi så pludselig 500 ord – og det er jo en del mere. Nu skulle vi så pludselig til at få vores abstract længere, så det ikke så for sølle ud!
Der er ingen tvivl om, at andre får rigtig meget ud af det. Men hvad får du ud af det?
- Jeg synes jo, det er spændende; jeg kan godt lide det, lyder det fra Gitte. Hun synes også, at det er godt at blive opdateret på alle emnerne.
- Men det er da også grænseoverskridende, tilføjer hun. – Man får alle de her tanker: Kommer der nok tilmeldinger? Og kan man nu nå at fortælle om alt det, man har skrevet ned? Får de nok ud af det, dem der deltager? Men de har jo været jublende lykkelige, konstaterer hun glad. Som eksempel nævner hun den aften, de talte om psoriasis. Her var der flere, der fortalte, at det faktisk var godt at vide, at der ikke var sket nybrud i behandlingen, så de ikke spekulerede over det, men samtidig også hvad man kunne gøre, hvis man ellers bare har fået creme. Her var der flere, der var positive over at få at vide, at det ville være godt for dem at se en hudlæge. Samme mekanismer gjorde sig gældende i forhold til blodtryksmedicin. Det er ikke ”one size fits all”, så det er vigtigt at tage en snak med lægen ved bivirkninger:
- Der findes så meget. Vi er forskellige, så det er meget forskelligt, hvad der virker på os, og der kan findes noget, fortæller Gitte. Det synes hun har været en god viden at formidle videre til borgerne, for det hjælper dem til at leve bedst muligt med deres kroniske lidelse.
Da jeg til sidst spørger, om der er et godt råd, hun gerne vil give videre, falder svaret prompte:
- Man skal kaste sig ud i det! Hun fortsætter:
- Det er jo spændende. Det er dejligt at samle trådene og se, at folk får noget ud af det.
Hun er heller ikke selv i tvivl om hvilken del af arbejdet, hun selv får mest ud af:
-Det er nok det med at holde foredragene, som jeg synes er mest spændende. De første par gange havde hun vildt mange sommerfugle i maven:
- Egentlig er jeg jo nok indadvendt. Men jeg har en tendens til at kaste mig ud i det - og så håbe at jeg lander benene. Og det gør jeg jo, lyder det med et grin fra Gitte.
