Sundhedsreform: Større rolle til apotekerne – og til farmakonomerne

Ny sundhedsreform peger på en større rolle til privat apotek, som skal løfte flere opgaver i det nære sundhedsvæsen. Det vil med al sandsynlighed betyde, at farmakonomer skal varetage flere sundhedsfaglige opgaver i fremtiden. Det er positivt, mener Farmakonomforeningens formand.

COLOURBOX10038592

Tålmodighed er en dyd - siger man. Derfor har Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk, ligesom mange andre troligt siddet og ventet på en sundhedsreform, som har været flere år undervejs. Man talte om den under den tidligere regering. Og siden folketingsvalget i 2019 har man fået at vide, at den var lige om hjørnet. Men det har været svært at vente, for sundhedsvæsenet har været i presset i lang tid.

På en forårsdag i maj meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke ud, at ventetiden var forbi! Der var nu indgået en bred politisk sundhedsaftale i Folketinget, og man kan vist roligt sige, at Ann-Mari Grønbæk fulgte spændt med for at høre om aftalens indhold;

-  Nogle siger, at den der venter længe, venter på noget godt. Regeringen havde tidligere været ude og præsentere et meget overordnet og meget lidt konkret oplæg til en reform. Derfor var jeg meget spændt på, hvad de politiske forhandlinger var ført til.

Ann-Mari Grønbæk ser på aftalen med både positivitet – men også med en lille smule skuffelse;

- Der er blandt andet et stort fokus på de private apotekers potentiale i forhold til at få en endnu større rolle i sundhedsvæsenet. Det er jo super godt! Men alt i alt er der stadig flere flotte visioner og floskler i aftalen, fremfor konkrete handlingsanvisninger og løsninger på, hvordan vi redder sundhedsvæsenet. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg havde forventet det sidste efter så lang ventetid, uddyber Ann-Mari Grønbæk.

Større rolle til apotekerne

Reformen skal primært styrke kvaliteten, patientsikkerheden, sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet, og der er i reformen et stort fokus på, hvordan apotekerne kan spille en central rolle her. Der lægges op til, at apotekerne kan varetage flere opgaver end i dag fx indenfor medicinhåndtering, reducering af medicinspil og forebyggelse af medicinfejl.

Ann-Mari Grønbæk ser positivt på det meget overordnede forslag;

- Jeg er glad for, at reformen faktisk sætter fokus på det, som vi – og Apotekerforeningen – i mange år har sagt; vi kan aflaste andre sundhedsprofesionelle endnu mere – fx sygeplejersker i kommunerne. Vi kan blandt andet optimere deres arbejdsgange omkring medicin eller stå for dosispakket medicin. Det gør mig derfor glad, at politikerne på Christiansborg faktisk kan se både apotekets men også farmakonomernes potentiale, og gerne vil videre se på, hvordan vi kan løfte flere sundhedsfaglige opgaver, fortæller Ann-Mari Grønbæk.

I aftalen har man besluttet, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se mere konkret på, hvilke nye opgaver de private apoteker specifikt skal varetage i fremtiden, og gruppen skal være færdig med arbejdet primo 2023;

- Flere sundhedsfaglige opgaver er en god nyhed, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i lang tid har råbt op om, at vi ønsker et styrket fokus på kerneopgaven: Lægemidler og sundhed - fremfor fx mersalg. Og et styrket sundhedsfagligt fokus vil tale til farmakonomers faglighed.

Fokus på arbejdspres er vigtigt

For Ann-Mari Grønbæk er det dog også vigtigt, at der tages hensyn til den nuværende situation på privat apotek, hvor arbejdsmiljøet er virkelig presset;

- Nye opgaver kræver frie hænder, og det er en udfordring lige nu i sektoren, hvor der mangler farmakonomer, og hvor mange farmakonomer i forvejen oplever stress og travlhed som konstante faktorer. Det er vigtige perspektiver at kunne forholde sig til, når apotekernes rolle i sundhedsvæsenet skal være endnu større. Det bør der være fokus på i arbejdsgruppens arbejde, og jeg håber, at man vil indtænke Farmakonomforeningen her som et aktiv. For vi kender i Farmakonomforeningen til vores medlemmers arbejdsliv, faglighed og opgaveløsning - og det vil være vigtige elementer i drøftelserne omkring apotekernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Aftalen lægger også op til, at der skal oprettes op til 25 nye nærhospitaler, hvor patienter skal kunne få foretaget ukomplicerede undersøgelser som fx jordemoderkonsultationer, få taget røntgenbilleder eller taget blodprøver. Nærhospitalerne skal være ”samlingssted” for patienterne, og fx psykologer, praktiserende læger og apoteker skal også kunne have lokaler på nærhospitalerne. Nærhospitalerne vil forventeligt også betyde flere jobmuligheder for farmakonomer – både i offentligt og privat regi.

Fokus på ulighed i medicin

Sundhedsaftalen lægger også op til, at der skal laves en undersøgelse af medicintilskudssystemet i 2023, hvor man vil se på fordele og ulemper ved nye prismodeller. Der skal også udarbejdes en analyse, der skal se på, hvilke patienter, der undlader at hente deres lægeordinerede medicin på apoteket, og hvorfor de ikke gør det. Med afsæt i undersøgelsen vil man herefter se på behovet for videre tiltag, herunder fx en abonnementsordning.

Ann-Mari Grønbæk er glad for initiativerne, men havde gerne set, at man ikke skulle vente endnu et år på forandring;

- Hver eneste dag møder farmakonomer borgere, der ikke har råd til nødvendig medicin. Det skaber ulighed. Medicintilskudssystemet skal ændres, så ingen er tvunget til at undvære nødvendig medicinsk behandling. Her er udsvinget i egenbetalingen et nemt sted at starte, fordi det giver store prishop for den enkelte. Prishop som fører til, at udsatte borgere forlader apoteket uden ordineret medicin. Jeg ville ønske, at vi kunne ændre på det allerede i dag, må jeg indrømme.

Kommission skal se på organisering
Sundhedsvæsenet er presset, og der løbes for stærkt. Behandlinger udskydes, ansatte siger op i afmagt, og der sker livstruende fejl, fordi der er for travlt. Presset holder liv i en negativ spiral, hvor belastningen hele tiden øges, og personalet køres ned.

I aftalen lægges der op til, at en ny ”kommission” – en form for arbejdsgruppe - skal se på organiseringen i det offentlige sundhedsvæsen, og hvordan man kan løse udfordringerne med pres, for lidt tid og for få hænder. Her nævner politikerne også farmakonomer som en af de personalegrupper, som man vil sætte fokus på.

For Ann-Mari Grønbæk er det vigtigt, at vi får indrettet sundhedsvæsenet, så der er tid til kerneopgaven og til omsorg for patienten;

- Jeg har store forventninger til kommissionens arbejde, for der er brug for en langsigtet plan, der sikrer et robust sundhedsvæsen med nok personale, og hvor de rette kompetencer bruges til at løse opgaverne. Den langsigtede løsning kræver, at vi får vurderet, hvilke opgaver sundhedsvæsenet skal løse i fremtiden, og hvilke kompetencer der er de rigtige til at løse de enkelte opgaver. Det kræver ikke kun flere midler – men at man i højere grad end i dag tænker nye personalegrupper ind. Vi får kun et robust sundhedsvæsen ved at lave nye arbejdsgange, hvor tværfagligheden er højere end i dag, og hvor nye personalegrupper er en integreret del af hverdagen, fastslår Ann-Mari Grønbæk.

Stor opgave forude

Kommissionen har derfor en kæmpe og vigtig opgave at løse. Og den opgave undrer Ann-Mari Grønbæk sig over, at vi først NU skal til at se på, og at kommissionen først løbende skal komme med anbefalinger til regeringen i løbet af 2023. Så nok er tålmodighed en dyd, men Farmakonomforeningens formand har svært ved at vente meget længere på forandring.

- Jeg må indrømme, at jeg er træt af at vente på, at der bliver talt om løsninger. Vi har haft tid nok til at tale - der skal handles nu. Der burde være udarbejdet en langsigtet plan allerede nu. Men en kommission viser trods alt politisk vilje til forandring – og jeg ser frem til at se frugten af deres arbejde, fastslår Ann-Mari Grønbæk.

Træerne gror ikke ind i himlen

Alt i alt ser Farmakonomforeningens formand, Ann-Mari Grønbæk både med spænding og utålmodighed på de initiativer, der bliver lagt op til i sundhedsaftalen.

Træerne gror dog ikke helt ind i himlen;

- I aftalen lægges der op til at man vil vurdere muligheden for at autorisere SOSU-hjælperne. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg også gerne ville have haft, at de havde sat fokus på farmakonomer og farmaceuter i det henseende. Vi er nu stort set de eneste faggrupper med en sundhedsfaglig uddannelse, der ikke er autoriserede. Og når der er så stor fokus på at styrke patientsikkerheden og kvaliteten i den politiske aftale, forstår jeg ikke at man ikke også vil styrke patientsikkerheden omkring medicinhåndteringen ved at autorisere os. Heldigvis er det her jo ikke den sidste politiske aftale, der indgås på sundhedsområdet i al fremtid. Vi kæmper videre!, afslutter Ann-Mari Grønbæk.

Sundhedsaftalen i fuld længde

Du kan finde sundhedsaftalen i fuld tekst her


Emneord

Få rådgivning

Foreningen står klar til at hjælpe

Få sparring med en konsulent i Farmakonomforeningen. Kontakt os på tlf. 3312 0600 eller send en mail: ff@farmakonom.dk

Læs mere
Rådgivning